Thorvald og Jon paa en Rejse, de tilsammen foretoge til Borgarfjorden, forbi Gudmund Griis’s Gaard, og toge ind hos ham. Deres Erende var virkelig at bejle til Gudmunds smukke Døtre, og de lagde neppe heller Dølgsmaal derpaa, thi Thora den ældre, der havde at sørge for de Rejsendes Bekvemmelighed, og som havde overladt dem den Sæng, hvori hun og Systeren ellers plejede at hvile, gjorde denne del Forslag, at da Thorvald og Jon nu, som det saa ud til, vilde bejle til dem, burde de allerede paa Forhaand blive enige om, hvilken enhver af dem skulde have: dette kunde bedst bestemmes saaledes, at enhver skulde have den, der lagde sig i den Plads, hun plejede at indtage i Sængen. Dette Forslag kunde synes noget besynderligt af Thora den ældre, der allerede havde ytret Ønsket om at faa Jon til Mand, men Sagen var den, at hun nu ogsaa selv foretrak Thorvald, og da hun havde bragt i Erfaring, at han sædvanligviis, naar han deelte Sæng med en anden, plejede at ligge yderst, hvilket ogsaa var hendes sædvanlige Plads, troede hun derved listigt at kunne faa aflokket Systeren hendes Samtykke til hvad hun saa selv inderligt ønskede. Thora den yngre antog Forslaget, idet hun tilføjede, at hvad der af Skjebnen var bestemt, dog vilde have sin Fremgang. Og dette viste sig nu, thi da Jon og Thorvald skulde gaa til Sængs, overlod denne høfligt Jon at vælge Pladsen; han valgte at ligge yderst, og Thorvald kom saaledes til at ligge ved Veggen. Morgenen efter fremførte begge deres Frieri, og Thora den ældre blev Jons, Thora den yngre Thorvalds Hustru. Dette Giftermaal drog Thorvald nærmere, om end ikke ganske, ind i de mægtige Oddeverjers Interesser, medens derimod det ovenfor omtalte Giftermaal mellem Kolbeins Syster Halldora og Sighvat Sturlassøn ganske løsrev denne fra Forbindelsen med Oddesolkene, og derimod gjorde ham til Kolbeins ivrigste og paalideligste Ven[1].
Ved Jon Loftssøns Død var den yngste, men siden i Historien og Literaturen navnkundigste af Hvamm-Sturlas Sønner, Snorre Sturlassøn, 19 Aar gammel, og rede til, som sine Brødre, at kaste sig ind i Dagens politiske Kampe, hvor hans overlegne Talenter, parrede med overvættes Ærgjerrighed og Herskesyge, snart lode ham spille en Hovedrolle. Men han manglede endnu en vigtig Betingelse, Penge, da hans Moder havde opbrugt hans Fædrenearv. Paa denne Mangel raadede dog hans Broder Thord og Sæmund Jonssøn Bod, idet de skaffede ham Herdis, eneste Datter og Arving af den rige Berse Vemundssøn, Prest i Borg, til Egte[2]. Herdis bragte ham en Formue af ikke mindre end „aatte hun-
