drede Hundreder“, som det hed, det er altsaa, efter den sædvanlige Beregning efter Sexalens-Øren, eller 20 Ører for hvert Hundrede, ikke mindre end 19200 Ører, hvilket svarer mindst til den tidobbelte Værdi nu omstunder[1]. Hans Moder gav ham Gaarden Hvamm til „Mund“ for Bruden, men de Nygifte bleve dog den første Vinter i Odde. Paa den samme Tid udbrød der en Tvist mellem Sæmund Jonssøn og Sigurd Ormssøn paa Svinafell om en Arvesag, hvori ogsaa Snorre tog ivrig Deel og, hvorved han, som man kunde kalde det, aflagde sit første Prøvestykke i politisk Partikamp. Jon Loftssøn havde kjøbt den ventede Arv efter en Mand allerede i dennes levende Live; da Manden døde, gjorde hans rette Arvinger, der vare Sigurd Ormssøns Thingmænd, lige fuldt Fordring paa Efterladenskabet, og henvendte sig til Sigurd, som strax lagde Beslag paa Godset. Sagen kom fore paa Thinget, og Sæmund tilbød Sigurd at lade den afgjøre ved Thorvald Gissurssøns Voldgiftskjendelse. Men Sigurd, der rimeligviis frygtede for at Thorvald, som nu var i saa nøje Svogerskab med Sæmund, ej vilde dømme upartisk, afslog dette Tilbud, især da ogsaa Kolbein Tumessøn og dennes Svoger Sighvat Sturlassøn fraraadte ham at indlade sig derpaa, lovende ham deres Bistand. Sagen blev saaledes ikke bilagt paa Thinget, og endnu den følgende Vinter, den samme, som Snorre efter sit Giftermaal tilbragte paa Odde, begav Sæmund sig øster til Sigurds Distrikt, og lod den Mand dræbe, som Sigurd havde sat til at passe paa Godset; hvorhos Snorre den paafølgende Vaar stevnede Sigurd til Thingskaalething. Sigurd havde imidlertid sendt sin Stifsøn Arnor Tumessøn efter Broderen Kolbein og deres Svoger Sighvat, med al den Styrke, de kunde skaffe, og Sæmund sendte derimod Snorre til Borgarfjorden, for at opbyde dem af fine Thingmænd, som boede der. Paa Skaalholt traf han Arnor, der var kommen tilbage fra Sighvat og Kolbein med uforrettet Sag, da de begge erklærede det umuligt at samle Folk under det ufremkommelige Vaarføre. Saaledes gik Dommen paa Thinget Sigurd imod, hvorpaa begge Parter atter samlede Folk. Men her viste Sæmunds store Overmagt sig, thi han fik hele 840 Mand, og forskandsede sig med dem paa en Klippeø, medens Sigurd kun fik 240. For at hindre Blodsudgydelse ilede Biskop Paal og Thorvald Gissurssøn til og søgte at mægle Forlig. Sigurd, der skjønnede at han intet kunde udrette mod denne Overmagt, fandt sig i at overlade Afgjørelsen til Bi-
- ↑ Regner man kun Trealens Øre, bliver Summen kun Halvparten, eller 9600 Ører (1200 Mk.); men dette bliver enda temmelig meget; thi beregnet efter Marken til 97¼ Spd., bliver det Hele 11100 Spdlr., hvilket i hine Tider repræsenterede en Værdi af mindst 111000 Spdlr. nu omstunder. Regnes derimod efter Sexalens Øre, der og var det sædvanlige bliver Formuen det dobbelte, 22200, der svarer til 222000 Spd. nu omstunder.
