Jonssøn og Sigurd Ormssøn, døde Berse Prest (1201) og Snorre, som nu først kom i fuldkommen Besiddelse af sin Hustrus rige Arv, flyttede da til hendes Fædrenegaard Borg, Egil Skallagrimssøns ældgamle Herresæde, hvor han tilbragte flere Aar. Da det, som ovenfor bemerket, ikke lader til at Sæmund Jonssøn paa Odde slægtede sin Fader paa i Interesse for Videnskaberne, medens Snorre derimod satte saa meget større Priis paa dem, er det ikke usandsynligt, at Sæmund har tilladt ham, ved Flytningen til Borg, at medtage Jon Loftssøns Bogsamling, eller i det mindste at udvælge deraf de Bøger, han ønskede. Thi af Snorres senere literære Virksomhed er det klart nok, at han selv maa have besiddet en betydelig Bogsamling. Denne hans Iver for Videnskaberne hindrede ham dog ikke fra, mere end tilbørligt, at efterhænge sine politiske og pekuniære Interesser. Han havde ikke længe været bosat paa Borg, førend man fik tilstrækkelige Prøver paa de uelskværdige Sider af hans Charakteer. Hans Morbroder, Thord Bødvarssøn, der boede paa det nær liggende Garde paa Akranes, og havde mange Thingmænd der i Egnen, troede at merke, at de af disse, der boede længst hen mod Vest, hvor Thord Sturlassøns Godord stødte til, lede Overlast af denne. For at hindre dette, skjenkede han Snorre Halvdelen af det saakaldte Lundemænds-Godord, paa den Betingelse, at han skulde forsvare Thingmændene baade mod Thord og alle Andre, der vilde gjøre ham Fortred. Men aldrig saa snart havde Snorre faaet sig Godordet overdraget, førend han viste sig endnu mere nærgaaende mod Morbroderens Thingmænd og Venner, end hans Broder Thord havde været. Snorre var det, som man seer, kun magtpaaliggende at faa saa megen Magt som muligt. Hvor hensynsløst han benyttede Magten, viste sig ikke længe efter, da et Kjøbmandsskib fra Orknøerne, ladet med Meel, kom til Borgarfjorden. Styremanden, Thorkell Rostung, var en Brodersøn af Biskop Bjarne[1], altsaa af særdeles høj Byrd, og han tog Vinterophold paa Borg. Men snart blev han uenig med Snorre, da denne tiltog sig Eneret til at fastsætte Prisen paa hans Varer. Herpaa vilde Thorkell ikke indlade sig, men Snorre lod Melet veje ud og sælge lige for hans Øjne, og Thorkell, som intet kunde udrette mod Overmagten, maatte taalmodigt staa og see derpaa. Men den følgende Sommer, da Thorkell skulde sejle bort, passede han Lejligheden og dræbte en af dem, der havde været Snorres ivrigste Haandlangere ved Meelsalget. Da Snorre erfarede dette, sendte han Bud efter sine Brødre Thord og Sighvat, og opfordrede dem til i Forening med ham at
- ↑ Se ovenfor S. 456.
halvt efter Svigerfaderen Are, halvt af Thorgils Prest, Søn af Snorre Lovsigemand paa Skard († 1170), der nedstammede fra Olaf Paa.
