Under hans Fraværelse synes hans Fader at være død, og hans ældre Broder var tidligere omkommen ved et Sneskred. Ravn tiltraadte derfor den hele Arv efter Faderen, Jordegods, Løsøre, og Godord med tilhørende Høvdingedømme. Et andet tilstødende Godord fik han, som det heder, for sin Vennesælheds Skyld[1], egtede den højbyrdige Hallkatla, der stammede i lige Linje fra Thorgils Arrebeinsstjup, og førte nu et prægtigt, gjestfrit Huus paa sin Hovedgaard Eyre. Han modtog med Venlighed Enhver, som kom til Gaarden, hvad end deres Erende var, og de kunde opholde sig der, vel bevertede, saa længe de fandt for godt. Alle de, der vilde over Arnarfjorden, lod han sætte over for Intet, ja han holdt endog et Fartøj paa Bardestrand ved den nordlige Side af Breidafjorden, til Bekvemmelighed for alle dem, der vilde over denne brede Fjord, saa at det -som Sagaen udtrykker sig – var lige saa godt som om der var en Bro over begge Fjorde[2]. Men aller mest aabenbarede hans Menneskekjærlighed sig i den Ufortrødenhed og Liberalitet, hvormed han ydede sin Lægehjelp. Naar Syge kom til ham, var han strax rede, hvad enten han sad til Bords eller vækkedes af sin Søvn midt om Natten; han tog aldrig Betaling for sine Raad, og mange fattige Syge tog han endog i sit Huus og holdt dem paa sin Bekostning indtil de bleve friske. Han helbredede, siges der, ej alene eggbidte Saar, men ogsaa indre Sygdomme, hvis Beskaffenhed man ej kjendte; der fortælles udtrykkeligt om saare vanskelige og farlige Operationer, som han med Held udførte, og om flere merkelige Kure, navnlig Brænde-Kure, som han bragte i Anvendelse, og som vidne om en usædvanlig Dygtighed for de Tider[3]. Han nød ogsaa almin-
- ↑ Nemlig af nogle Godordsmænd i den nær liggende Dyrafjord.
- ↑ Ravns Saga.
- ↑ Flere af disse Kure fortælles i Ravns Saga, saaledes: „Thorgils hed en Mand, der havde det Meen, at hele hans Legeme trutnede, baade Hoved, Krop, Hænder og Fødder; han kom til Ravn og bad om hans Hjelp engang da denne var paa en Rejse, og havde taget Natteherberg hos en Bekjendt; Ravn brændte ham strax mange Merker i Kors baade paa Brystet og Hovedet og mellem Skuldrene; 14 Dage derefter var al Hævelsen borte, og Manden frisk. En Kone kom til ham, som havde Skade paa Forstanden, græd idelig og var nær ved at blive ganske vanvittig; Ravn aarelod hende paa den Aare, der kaldes Thjotande, og strax kom hun sig. En anden Mand, der ligeledes hed Thorgils, gik fra Forstanden, og kunde med Møje holdes af mange sterke Karle; Ravn kom til ham, brændte ham nogle Merker i Hovedet, og kort efter fik han Forstandens Brug igjen.“ End merkeligere var en Operation, han foretog for Steensmerter. Ravn tog først Manden til sig og søgte ved forskjellige Midler at helbrede ham, men forgjæves; Sygdommen tiltog saaledes at han laa ganske opsvulmet og var Døden nær. Da kaldte Ravn sine Prester og andre forstandige Folk til sig, og æskede deres Raad, om man kunde forsvare at skride til Operation, eller ej; de erklærede alle, at Manden maatte dø, hvis der ej blev foretaget nogen Operation; Ravn lagde da,
