deles venligt modtagen af ham. Siden fortsatte Gudmund og Ravn Rejsen til Nidaros, hvor de tilbragte Vintren, og hvor Gudmund, som der fortælles, paany undslog sig for at paatage sig Biskops-Embedet, saa at der maatte holdes mange Møder og Forhandlinger inden det omsider kom saa vidt, at Erkebiskop Erik kunde indvie ham, hvilket skede den 13de April 1203[1]. Længer ud paa Vaaren tiltraadte Gudmund Tilbagerejsen, fremdeles ledsaget af Ravn, som imidlertid havde været oppe paa Haalogaland, hvor han maa have haft Venner eller Frænder at besøge[2]. De landede paa Østkysten af Island, hvor de tilfældigviis traf Biskop Paal og den grønlandske Biskop Jon Sverresfostre, som just paa den Tid var kommen til Island for at drage videre til Norge og derfra til Rom. Gudmund begav sig umiddelbart til Hole, ligesom Ravn hjem til Eyre, efter at de havde udvexlet Gaver med hinanden[3]. Ved Ankomsten til Hole fandt Gudmund nu Sigurd og hans Hustru fuldt bosatte og raadende paa Gaarden. Efter Bestemmelsen havde de ganske og for stedse forladt Svinafell, hvor Jon Sigmundssøn, Sigmunds Brodersøn var flyttet ind. De lagde især deres Kjærlighed paa Thurids Dattersøn Tume, Sighvat Sturlassøns ældste Søn, og toge ham til sig for at opfostre
- ↑ Dagen angives baade i Biskop Paals Saga Cap. 10, som 10 Nætter før Biskop Jons Dag, og i Ravns Saga som St. Euphemiæ Dag; begge Angivelser betegne 13de April.
- ↑ Maaskee han var en Ven eller Frænde af Bjarne Mardssøn paa Bjarkø; eller han besøgte en der bosat Islænding ved Navn Svein Thorolfssøn, der var gift med hans Syskendebarn Thora, og som efter en ubehagelig Affære paa Island, hvori han fik et farligt Saar, hvilket alene Ravn kunde læge, forlod sin Fædreneø og drog til Norge.
- ↑ Blandt de Gaver, Biskoppen forærede Ravn, var en saakaldet „Solsteen“; maaskee en Solskive.
Bergen, og drog siden til Nidaros. I Ravns Saga heder det udtrykkeligt at Gudmund og Ravn kom til Norge ved Eid søndenfor Throndhjem, hvilket efter Angivelsen maa have ligget paa Nordmøre, og at de derfra styrede lige til Nidaros, uden at der tales noget om Gudmunds Sammentræf med Kongen. Den kortere Kong Haakons Saga, der urigtigt lader Kongen tilbringe Vintren i Bergen, men tillige omtaler Gudmunds Besøg hos ham, giver saaledes at forstaa, at dette Besøg maa have skeet i Bergen, medens den vidløftigere Saga udtrykkelig lader Gudmund tilbringe Vintren hos Erkebiskoppen. Enten maa saaledes Gudmund efter at være kommen til Eid, have gjort en Afstikker til Bergen for at opsøge Kongen, eller han maa være stødt sammen med Kongen paa dennes Rejse til Throndhjem. – Saavel Kong Haakons Saga som Sturlunga Saga fortæller om den gode Modtagelse, der blev ham til Deel hos Kongen; den første tilføjer endog, at de siden den Tid altid vare Venner. Venskabet synes ogsaa at være nedarvet paa Kongens Søn, Kong Haakon Haakonssøn, som det nedenfor vil sees.
