Bestyrelse[1]. Nu var han virkelig Islands rigeste Mand, skjønt hans forsigtige Broder Thord ikke spaaede ham gode Følger af dette Skridt. Strax efter stod Gissur Thorvaldssøns og Ingebjørg Snorresdatters Bryllup med stor Stads paa Reykjaholt, da det her var belejligst for Biskop Magnus, som just visiterede paa Vestkanten og hvis Nærværelse ved Festen Broderen Thorvald særdeles ønskede. Og endnu samme Høst, altsaa kun faa Uger senere, stod Thorvald Snorressøns og Thordis Snorresdatters Bryllup, neppe mindre prægtigt, paa Stavaholt. Saaledes var Snorres dobbelte Forbindelse, med Thorvald Gissurssøn i Syd og Thorvald Vatnsfjording i Nord, fast beseglet, som han vistnok troede, uden at have nogen Anelse om, hvor forskjelligt Alt i Tidens Løb vilde ordne sig[2]. Nu troede han sig tillige saa sikker i sin Sag, at han det næste Aar paa Althinget, hvor baade han selv, Thord og Thorvald Vatnsfjording paa den ene Side, og Sighvat og Sturla paa den anden Side indfandt sig med store Følger, aabenbart fremsatte Fordringer paa Snorrunga-Godordet i Thords Navn, medens hans Søn Jon Murte, der Aaret forud var kommen tilbage fra Norge, tillige anklagede Sturla for Herferd, da han nemlig havde hjulpet en af Jonssønnerne, som nu efter Snorres og Thorvald Vatnsfjordings Forening havde søgt Tilflugt hos ham, til voldelig at bortføre en anseet Kvinde, for mod hendes Vilje at tvinge hende til Egteskab[3]. Sturla synes endnu ikke ret at have villet tro, at Thorvald var gaaet over paa Snorres Parti, og lod ham spørge, om han ikke nu vilde staa ham bi, ifølge deres gjensidige Løfte til hinanden. Men han fik snart Troen i Hænderne, da Thorvald svarede at han kun vilde hjelpe Sturla paa de Vilkaar at han overlod den hele Sag til Snorres Afgjørelse; vægrede han sig herved, maatte han ej vente, at Thorvald vilde forlade Snorre. „Herpaa indlader jeg mig aldrig“, svarede Sturla, og min Fader, der gav mig Godordet, skal svare for denne Sag; derimod ønskede jeg gjerne at Snorre vilde bringe et Forlig i Stand mellem Thorvald og Ravnssønnerne, for at ikke ogsaa denne Sag skal gjøre Ondt værre imellem os.“ Thi ogsaa Ravnssønnerne havde nu, ude af Stand til at værge sig mod Thorvald, der aldeles spillede Mester i hele
- ↑ Alene disse „aatte hundrede Hundreder“ var ligesaa meget, som Snorre i sin Tid havde faaet med Herdis Bersedatter, eller 19200 Ører.
- ↑ Sturlungasaga IV. 39.
- ↑ Denne Kvinde var den rige Joreid Hallsdatter, der havde været gift med Thord Narvessøn, og havde med ham en Datter, Helga, som siden blev gift med Sturla Thordssøn. Hun vilde, siges der, ikke gifte sig igjen, for ej at formindske sin Datters Formue, og da man havde bragt hende til Saudafell vilde hun ej smage Mad saa længe hun var der, faa at man maatte skikke hende tilbage igjen.
