Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/893

Denne siden er korrekturlest
875
1226. Biskopperne Gudmund og Magnus paa Island.

drene, hvori, som man maa formode, Samtykket til Forandringen negtedes[1], og da Erkebiskop Peter kom fra Rom efter modtagen Indvielse, gik denne endog saa vidt, at han suspenderede Magnus fra Embedet, og indstevnede ham til at møde for sin Domstol. Derimod lod han Gudmund, der i senere Tid havde opholdt sig i Nidaros, hvor han aller bedst kunde virke for sin Sag, vende tilbage igjen til Island for paany at tiltræde sit Embede, uanseet Pavens ikke utvetydige Erklæring, og valgte endog ham til, i Forening med den dygtige, men charakteerløse Bjørn, da Munk, senere Abbed i Nidarholms Kloster, at overbringe den Skrivelse, hvorved Biskop Magnus suspenderedes og indstevnedes. Ja det lader endog til, at han overdrog ham, under Magnus’s Suspensionstid, at udføre de gejstlige Forretninger i Skaalholts Biskopsdømme. Ved samme Lejlighed indstevnedes desuden Thorvald Gissurssøn, Sighvat Sturlassøn og dennes Søn Sturla[2]. Det er umiskjendeligt, at alt dette for største Delen var Gudmunds Verk, og at denne nu ret haabede at triumfere saavel over sin Kollega Magnus, som over sine øvrige Fiender. Han ankom ud paa Sommeren 1226 til Rutafjorden, og begav sig for det første til sin Biskopsstol paa Hole, uden at man da, som det synes, lagde ham nogen Hindringer i Vejen, uagtet Sturla Thordssøn selv indfandt sig ved Skibet, og indbød en af de Nordmænd, der vare ombord, til at tilbringe Vintren hos ham paa Saudafell[3]. Man maa dog næsten antage, at Gudmund ikke strax har bekjendtgjort sine Erender, da den hidsige Sturla og den nu paa Nordlandet faa godt som eneraadende Sighvat i faa Fald neppe havde tilladt ham at komme hjem til Hole. Men siden, sandsynligviis i Løbet af Høsten eller Vintren, maa Meddelelsen være skeet, thi allerede Aaret efter finde vi Gudmund i Magnus’s Sted rejsende om i Visitats paa Sønderlandet. Og for saa vidt har altsaa Magnus holdt sig Erkebiskoppens Skrivelse efterrettelig. Stevningen ensede han derimod ikke, thi endnu samme Aars Høst kunde han neppe blive rejsefærdig, og imidlertid døde Erkebiskop Peter (9de Oktober 1226), hvorved Sagernes Stilling forandredes. Gudmund havde nu tabt sin fornemste Støtte, og

  1. I Annalerne staar kun: Arnor Prest ankommer til Island med Chorsbrødrenes Brev.
  2. Annalerne for 1226: Biskop Gudmund og Ritabjørn Munk ankom med Erkebiskop Peters Brev. Embedet frataget Biskop Magnus og han selv stevnt udenlands tilligemed Thorvald Gissurssøn, Sighvat og Sturla. Gudmund havde, som Annalerne vise opholdt sig i Bergen 1223, og i Throndhjem 1224 og 1225. At Gudmund opholdt sig i Nidaros Olafsvaketid 1224, da Sigurd Ribbung rømte fra Jarlen, er ovenfor nævnt (S. 676). Det sees ogsaa af Aron Hjørleifssøns Saga.
  3. Sturlungasaga V. 44. Ogsaa Thord Sturlassøn indfandt sig ved Skibet og indbød til sig som Vintergjest Baard Gardbrjot, en Søn af Thorstein Kugad.