Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/907

Denne siden er korrekturlest
889
1234. Strid med Biskop Paal af Hamar.


stationerede der med deres Tropper og Skibe under Ribbungefejden 1226[1], maa man næsten antage, at det Brev, hvorved Inge Baglerkonge bortskjenkede Øen, enten tilfældigviis eller med Plan har henligget ubenyttet i Archivet, indtil Biskop Paal 1232, efter modtagen Indvielse, tiltraadte Biskopsstolen og drog det frem af dets Skjul; ja man kunde endog lettelig falde paa at antage at det var falskt, hvis Kongen ikke, ved kun at bestride Udstederens Kompetence, ej dets Egthed i sig selv, havde erkjendt at det neppe i saa Henseende havde nogen Mangel. Det var for øvrigt et almindeligt Fif i hine Tider, i Særdeleshed af Forstandere for gejstlige Stiftelser, der forudsattes altid at ville vedvare ud over den menneskelige Levealders Periode, at lade sig, naar Lejlighed dertil gaves, meddele Gave- eller Friheds-Breve, hvoraf de ikke strax agtede eller vovede at gjøre Brug, men som deres Eftermænd længere hen i Tiden, naar Omstændighederne vare gunstigere, kunde gjøre gjeldende[2]. Og meget tyder paa, at et saadant Tilfælde netop her var forhaanden. At Kong Haakon, som det lader, i Skynding, og paa en ubelejlig Tid, næsten i Førefaldet, foretog den i hine Dage for en Konge temmelig usædvanlige Rejse over Fillefjeld, synes ogsaa at vise, at Sagen i Hast var kommen paa, og at Efterretningen om at Biskoppen havde taget eller villet tage Øen i Besiddelse maa have forekommet Kongen saa betænkelig, at han strax brød op, for ved sin personlige Nærværelse at gjøre Biskoppens Planer til Intet. Biskoppen negtede imidlertid reent ud at ville give Slip paa Øen, og Kongen synes denne Gang at have maattet drage bort uden at faa Øen tilbage. Han begav sig til Tunsberg, hvor han tilbragte Vaaren beskjeftiget med at forbedre Steenmuren om Slotsbjerget, og med at lade et stort Skib, kaldet Olafssuden sætte i Verk. Desuden lod han, rimeligviis for at have en Klemme paa Biskoppen og et sikkert Tilhold i Mjøsen, paabegynde Opførelsen af et Kastel paa den lille Holme ved Steen strax nordenfor Ringsaker[3], hvilket ogsaa efter Biskoppens Sigende skulde tilhøre Biskopsstolen. Biskoppen havde imidlertid tilskrevet Erkebiskoppen og Skule Jarl for at indhente deres Raad, og ifølge dette besluttede han at bringe sin Sag ind for Pavens egen Domstol samt i den Anledning personligen rejse til Rom. Han tog den nærmeste Vej over Vestergøtland, Danmark og Tydskland,

  1. Se ovenfor S. 726.
  2. Dette har nemlig maaske været Tilfældet med det ovenfor omtalte, tvivlsomme Frihedsbrev for Nidaros Kirke af Magnus Erlingssøn, for saa vidt det var egte, se ovenfor S. II. 936. III. 186, 187.
  3. Da det i Haakon Haakonssøns Saga Cap. udtrykkelig siges, at Haakon byggede Borgen i Mjøsen, og der aldrig har været Tale om nogen Borg paa selve Helgeøen, maa det nødvendigviis være hiin Borg, hvortil Paven sigter i Brevet, hvis Indhold nedenfor angives.