Appel[1]. Naar Skule fordrede dette, der virkelig var overflødigt, og hvad Kongen langt heller havde haft Grund til at fordre med Hensyn til ham, er det tydeligt, at han enten i en Skrivelse eller gjennem Biskop Paals Mund har fremstillet Kongen som den, der svigagtigt pønsede paa at bryde sine Løfter, og i Forening med Biskop Paal søgt at indtage Paven imod ham saa meget som muligt. Dette Indtryk faar man ogsaa til Overflod af et Par Skrivelser, som Paven endnu samme Dag udfærdigede, den ene til Kong Valdemar i Danmark, om at forunde Biskop Paal Ophold i hans Lande, da han frygtede for at opholde sig i sit eget, og „flyede for sin Forfølgeres Aasyn“[2]; det andet til Erkebiskoppen af Nidaros og hans Lydbiskopper om at staa Biskop Paal bi, „da Raden til at blive forfulgte ogsaa tilsidst kunde komme til dem“[3]. Den godmodige, humane Konge er aabenbart bleven skildret Paven som en forfærdelig Bussemand, og Paven, der hidtil kjendelig har haft andre Tanker om ham, maa, overdøvet af alle disse Klager, tilsidst have taget Fornuften fangen og virkelig have troet, at Kong Haakon havde skiftet Natur. Jo mere man sammenholder og overvejer alle de her anførte Oplysninger, des mere bliver det klart, at det hele maa have været et dybt udtænkt og fiint anlagt Spil af Skule Jarl, der paa denne Maade søgte at sikre sig Kirkens Bemyndigelse til at begynde et Oprør. Og naar vi see hen til den Omstændighed, at Kong Valdemar i Danmark opfordredes til at tage Biskop Paal i sin Beskyttelse, og sammenholde dette med Skules besynderlige Tog til Viken, der i det følgende skal omtales, opstaar endog den Formodning, at heller ikke han var udenfor Planen, men at vi her tildeels have Resultaterne af Skules hemmelige Forhandlinger med ham i Aaret 1227 for os, og at han maaskee, hvis den verdslige Arm opfordredes til at staa Kirken bi, skulde forene sine Vaaben med Skules for at overvælde Kong Haakon og siden dele Byttet med Jarlen[4]. Jarlen har vistnok en Tidlang seet sig om efter et villigt og dueligt Redskab til at udføre sine Planer, indtil han endelig fandt et saadant i Biskop Paal, der, hvis han tidligere havde været Chorsbroder enten i Hamar eller i Oslo, var oplært i Biskop Ivars eller Biskop Nikolas’s mod Sverres Æt saa fiendtlige Skole. Det rimeligste havde været, om Jarlen havde søgt at faa Erkebiskoppen selv paa sin Side, deels fordi denne var nærmere ved Haanden end Biskoppen i Hamar, deels fordi hans Autoritet maatte kunne udrette saameget mere. Men det er aabenbart, at Jarlen ikke har kunnet komme nogen Vej med
Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/911
Denne siden er korrekturlest
893
1234, 35. Stridigheder med Biskop Paal af Hamar.
