der sagt, at Jarlen havde sendt Gjester efter ham og ladet ham dræbe. Øjeblikkelig kom Kongen i Fyr og Flamme, lod Luursvenden kalde, væbnede sig selv med sine Mænd, gik ud med i Gaarden, og lod Merket rejse. Jarlen, der sov i en anden Fløj, vaagnede ved Larmen og løb ud paa Svalen. Han fik da see sin Datter, Dronningen, der forskrækket var kommen ud i Gaarden, og spurgte hende, hvad det alt sammen skulde betyde. Hun sagde hvad det var. Da bad Jarlen hende berolige sig: der var ingen Fare paa færde. Strax efter kom Sigurd Kongssøn til ham og gik ud med ham: det viste sig da, at hele Fortællingen om Gunnars Drab kun havde været et Opspind, og Gemytterne bleve atter beroligede[1]. Denne Gang var det Kongen, som havde ladet sig forlede til en Ubesindighed, og det var maaskee tildeels for at udslette Indtrykket deraf, og i det hele taget for at vise Skule, hvor oprigtigt han meente det med Forliget, at han endnu samme Vaar paa et, som det synes, ene i den Anledning sammenkaldt Ørething, hvortil mange Folk indfandt sig, gav Skule Titel af Hertug, hvilken ingen Mand i Norge havde baaret for ham[2]. Egentlig var den ogsaa kun en Tillempning af udenlandske Former, og i Virkeligheden bar Skule den allerede, for saa vidt Titlen „Jarl“ i alle paa Latin saavel indenlands som udenlands affattede Dokumenter, Pavebreve iberegnede, gjengaves ved Ordet Dux, der, som bekjendt, er den sædvanlige latinske Form for „Hertug[3]“. Heller ikke synes den Anseelse og de ydre Ærestegn, Skule nød, derved at være synderligt forøgede, ligesaa lidet som der findes Spor af at hans Magt eller Besiddelser udvidedes[4]. Men han var dog stegen et Trin højere; han var nu virkelig Rigets første Mand næst Kongen, og havde ikke længer nogen Sideordnet i Jarlen af Orknø; han stod i Rang ved Siden af de danske Hertuger, Kong Valdemars Sønner, saavel som med de tydske Hertuger, og kunde, hvor han traf sammen med udenlandske Fyrster, gjøre Fordring paa næsten kongelige Æresbeviisninger. Det lader ogsaa til at Ophøjelsen, hvilken Kongen ledsagede med passende Gaver, har tilfredsstillet ham for en Tid; thi, siges der, nu blev det paany
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap 189.
- ↑ Sammesteds Cap. 190. Skules Ophøjelse til Hertug henføres i Annalerne til 1238.
- ↑ Se f. Ex. de før omtalte Pavebrev til Skule af 5te Decbr. 1220, 3 og 4 Aar 1226, 11te Oktober 1234, Dipl. Norv. 6, 9, 10, 34, ligesaa den engelske Konges Brev af 22de Juni 1235.
- ↑ I Hirdskraa, saaledes som den haves fra Kong Haakons Søn, Magnus’s, Haand, opregnes i Cap. 13 og 17 de Hertugen og Jarlen tilkommende Værdigheder og Rettigheder eenstydende; den eneste Forskjel synes at være den, at Hertugen i Kongens Nærværelse kan have indtil sex, Jarlen indtil fem Drabanter.
