Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/947

929

1238. Nyt Uvenskab mellem Kongen og Hertugen.

at han skulde føle sig mest dragen til ham, thi deels havde der allerede længe været et særdeles Venskab mellem dem, deels.kunde Snorre og hans Venner nu være intet mindre end vel stemte mod Kongen, da man enten vidste eller i alle Fald kunde ane at Sturla for en stor Deel havde handlet efter Kongens Opfordring og til Bedste for hans dynastiske Planer. Derimod var dette netop en Grund for Thord Kakale til at søge Kongen, og han havde derfor, som det synes, strax begivet sig til Bergen for at oppebie ham^[1]. Kongen drog, efter at have sagt Skule Farvel, til Tunsberg, ledsaget af Dronningen og hendes Moder Fru Ragnhild, der sandsynligviis af den Aarsag ej blev i Følge med sin Mand, at hun vilde være tilstede ved Datterens nær forestaaende Nedkomst, der kort efter fandt Sted i Tunsberg, Philippi og Jacobi Dag eller 1ste Mai^[2]. Hun fødte en Søn, der to Dage efter i Daaben fik Navnet Magnus^[3], og som, skjønt kun den tredie af Kongens egtefødde Sønner, dog i Tidens Løb blev sin Faders umiddelbare Eftermand paa Norges Trone. Siden vendte Kongen tilbage til Bergen^[4].

136. Forholdet mellem Kongen og Hertugen bliver spændt.

Det viste sig snart, hvor skadeligt det var før den gode Forstaaelse mellem Kongen og Hertugen, at de ikke stedse vare tilsammen. Den korte Tid, de nu tilbragte adskilte fra hinanden, var allerede tilstrækkelig til igjen at oprive det ikke engang paa langt nær lægede Brud. Under Opholdet i Nidaros, og som man maa formode, under Ordningen af Reins Klosters Anliggender kom Hertugen først i Uenighed med sin egen Nærfrænde, Aasulv paa Austraat. Han gjorde nemlig i sin Systers, Abbedisse Sigrids, Navn Paastand paa den store Høvdingegaard Austraat for Klostret, idet Sigrid paaberaabte sig at hun havde faaet den i Morgengave af sin

1. Aron Hjørleifssøns Saga Cap. 24, jvfr. Sturlunga-Saga VI. 23. Aron Hjørleifssøns Saga siger udtrykkeligt at Thord opholdt sig i Bergen Sommeren førend han henimod Vintren erfarede sin Faders og Broders Drab (21de August), og det synes at ligge i Ordene, at han ogsaa den foregaaende Vinter havde været paa samme Sted. Vel tales her om to Vintre, men det er aabenbart urigtigt.
2. Sturlungasaga VI. 5. Hertuginden var vel neppe synderlig kjærligt stemt mod sin Mand, efter at hans Forhold til Bastarden Peter var blevet bekjendt, og han kastede al sin Kjærlighed paa ham.
3. Magnus døbtes Korsmesse, 3die Mai, se Sturlungasaga l. c. og Haakon Haakonssøns Saga Cap. 194.
4. Haakon Haakonssøns Saga, sammesteds.