med 600 Mand, og den største og bedste Deel af hans Hær, tilligemed Hirdmændene og Gjesterne, under Anførsel af Olaf af Vigdeild og Guthorm af Sudrheim, mod Kongen selv. Allerede paa Hyldingsdagen havde Hertugen sendt sine saakaldte Brevsvende ud paa en Skude før at dræbe tvende af hans og Kongens fælles Hirdmænd, Ivar Korne og Gunnar Mirmann, der nys havde været hos ham med Brev fra Kongen, uvist af hvad Indhold, og nu, da det ej hastede med deres Tilbagerejse, opholdt sig ude paa Kongsgaarden Stor-Fosen. Dette var saa meget skammeligere som Hertugen, førend de forlode ham, havde viist dem den største Venlighed, haft dem i Gjestebud hos sig, ja endog foræret dem det nødvendige til Rejseklæder, faa at de ej kunde andet end tro sig fuldkommen sikre[1]. De bleve ogsaa aldeles overrumplede; Gunnar blev strax dræbt inde i Stuen med flere andre, og Ivar, hvem det lykkedes næsten nogen at komme ud af et Vindue op paa den i Nærheden staaende Kirkes Tag, gjennemboredes den følgende Morgen, halvdød af Kulde, med et Spyd, efter at han forgjæves havde bedet om Livet. Hans Blod og Indvolde fløde ud over Saga, og Kirken, som Kongen selv før tre Aar tilbage havde ladet opføre og indvie, blev derved vanhelliget. Fra Fosen satte Udsendingerne over til Leren, hvor de ligeledes dræbte tvende Brødre, der vare Kongens og Hertugens fælles Hirdmænd, efter en hidsig Kamp, og røvede derpaa baade Mad og Klæder, hvorefter de vendte tilbage til Byen[2]. Øjemedet med disse foreløbige Drab var rimeligviis at forebygge enhver Meddelelse til Kongen. Til Sysselmænd paa Søndmøre havde Hertugen udnævnt Sigurd Fertil og Eystein paa Aure, og befalet dem, paa Vejen derhen at holde Øje med den kongelige Lendermand Thore af Bortn, der, som han vidste, var ventende søndenfra, for at tage ham af Dage. Sigurd traf ham allerede udenfor Rødberget, og angreb ham strax[3]. Thore satte sig kjekt til Modværge, men da de fleste Vaaben, han havde ombord, laa nede i Lasten, faa at man ej kunde komme til dem, blev han snart overmandet og dræbt tilligemed en anden Hirdmand; hans Folk bleve mishandlede, Skib og Gods og hans Søn Thorberg ført fangen til Byen. Hertugen skjenkede ham efter manges Forbøn Livet, og beholdt ham hos sig[4]. De Høvdinger, Hertugen havde sendt til Haalogaland, fore skjendigt frem. St vare trende, nemlig Algaute, Paal Fot og Sigurd Par-
- ↑ Dette maatte da saa meget mere antages, som de oftere havde været brugte som Brevbærere mellem Kongen og Hertugen.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 202.
- ↑ Thore, der vilde hjem til sin Gaard Bortn i Gauldalen, hvor han vel havde faaet sin Syssel, agtede ej engang at drage indom Byen, men at styre lige til Guulosen.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 203.
