Sysselmand paa Hedemarken, flygtede op til Valdres, hvor han blev til over Juul[1]. Det lykkedes overhoved flere af de Kongelige at frelse sig i Kirker eller til Skogs, og da Varbelgerne sendte Bud til Lendermanden Baard Bratte, der allerede var kommen i Forvejen til Oslo[2], at han skulde see til at faa dræbt saa mange Kongsmænd som muligt, var han tvert imod ridderlig nok til at advare disse om den Fare, der truede dem, saa at de fleste af dem fik Tid til at komme bort, eller ind i Kirkerne. Da Vesete litle siden i Spidsen for sin Skare uventet, ved Nattetid, stormede ind i Byen, fandt man blot faa Kongelige, hvoraf ikkun ni bleve dræbte. Efter noget Ophold i Oslo drog Vesete længer sydover i Viken, men vovede ej at lade nogen dræbe, af Frygt for at Bønderne skulde gjøre Oprejsning imod ham. Med Vesete havde Hertugen sendt en islandsk Prest, der skulde overbringe Herr Knut hans Fader Haakon Jarls Indsegl og Banner, og tilbyde ham Jarleværdigheden, hvis han vilde tage hans Parti mod Kongen. Men den ærlige Knut vilde ikke lytte hertil, bad Presten pakke sig bort og underrettede strax Simon Kyr om det nys Forefaldne, saavel som om Skules Opstand. Simon, der synes at have opholdt sig i Vettahered[3], samlede i Hast en Deel Folk, satte i Forening med Vesete paa Helle over Iddefjorden, overfaldt Vesete litle paa Solbjerg ved Idd, og nødsagede ham til at flygte øster til Marker, med Tabet af 26 Mand. Siden hørte man intet til ham, førend Hertugen selv kom paa de Kanter. Paa Oplandene derimod synes Varbelgerne endnu i nogen Tid at have spillet Mester[4].
Den tredie og største Afdeling, som Hertugen havde udsendt under
- ↑ I Sagaen staar: aðrir sveitarhöfðingjar fóru út til Oslóar, ok var fyri Bárðe bratti. Dette har almindeligviis været forstaaet som om Baard anførte Høvdingernes Flok. Men da det ikke indsees, hvorledes Varbelgerne da kunde „sende Bud til ham“, ligesaa lidt som Beretningen om hans Ridderlighed kan forenes med at den Trop, han skulde anføre, kom uventet til Oslo, er det tydeligt nok at Ordene „var fyri“, maa tages i Betydningen „var der tilstede“, „forefandtes der“. Saaledes har ogsaa Peder Claussøn oversat.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 210.
- ↑ Gaarden Helle, hvor Simons Medhjelper Vesete boede, og hvorfra Toget synes at være gaaet ud, ligger nemlig, som bekjendt, i Lomelands Sogn i Vettahered, skraas over for Furuvarp. Besynderligt nok, maa Varbelgerne ej være komne i Berørelse med Arnbjørn Jonssøn i Borgarsyssel. De have sandsynligviis ilet hastigt der igjennem, ned til Iddefjorden.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 204.
