Bedrifter mod Hertugen. Imidlertid sendte han Gunnar Kongsfrænde afsted til Jemteland, og om det skulde behøves, videre, for at indhente Jatgeir Skald. Gunnar rejste over Hals og Hoved, medtagende kun 15 Mand, og døjede meget Ondt, men udrettede sit Erende. Han fik Hertugens Sysselmand i Helsingeland, Thore Riisbit, tagen af Dage, indhentede Jatgeir endnu førend han var kommen over Helsingelands Grændse, og fratog ham alle de Breve og Kostbarheder, som Hertugen havde medgivet ham til sine Venner i Sverige. Jatgeir selv undkom med Nød og neppe. Gunnar kom tilbage til Nidaros førend Kongen endnu havde forladt Byen, og indlagde sig megen Hæder ved sin Raskhed[1].
Da Hertugen, som det er berettet, var brudt op fra Nidaros Lørdagen den 18de Februar, kom han om Aftenen til Medalhuus, hvor han overnattede, og tog derfra Vejen gjennem Orkedalen, ikke, som sædvanligt, gjennem Soknedalen. Da han drog over Fjeldet, havde han 600 udsøgte Mand, vel forsynede med Heste, Vaaben og Klæder, foruden de andre, der tidligere vare udsendte rinder Alf af Leivastad[2]. Munan Biskopssøn og Agmund Krøkedans vare atter i Gudbrandsdalen, men trak sig ved Efterretningen om Hertugens Ankomst tilbage til Hedemarken, hvor de paa Ringsaker forefandt Alf af Leivastad, der nær var falden i deres Hænder. Han fik netop Tid til at slippe ind i Kirken med sine Folk, og Birkebeinerne bleve liggende omkring den en stor Deel af Dagen, indtil det blev dem meldt at Hertugen nærmede sig. Da maatte de bryde op, og begave sig ned til Oslo. Herfra sendte Munan og Agmund Bud til Knut Jarl, Arnbjørn Jonssøn og de øvrige Lendermænd, der hver paa sin Kant samlede Tropper og forenede sig med dem. Blandt dem, som ved denne Lejlighed indfandt sig med en Skare Folk, var den før omtalte Gregorius, Søn af Hr. Andres Simonssøn. Han havde i de sidste Par Aar opholdt sig i Danmark ved Kong Valdemars Hof, uden at indhente Kong Haakons Tilladelse, skjønt denne havde givet ham Syssel paa Raumarike. Kongen, som fandt denne Ferd noget besynderlig, havde strax ved Efterretningen om Skules Opstand sendt en vis Bjarne Mosessøn til ham med den Hilsen, at hvis han kom tilbage, skulde han nyde Hæder i Forhold til den Troskab han udviste. Gregorius rejste strax, samlede Folk, saa snart han kom til Viken, og stødte med dem til Birke-
