Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/991

Denne siden er korrekturlest
973
1240. Hertug Skules Flugt til Throndhjem.

slog med sit Følge, der endnu neppe udgjorde 130 Mand, hvad man skulde gribe til. Vesete litle og Thorgils Slydra raadede Hertugen til at drage til Østerdalen, og derfra til Vermeland og Marker, hvor de hørte hjemme. De kunde, sagde de, indestaa ham for, at han ikke havde været der i fjorten Dage, førend de skulde have skaffet ham lige saa mange Folk, som han havde før Slaget i Oslo. Men Erling Ljodhorn, Baard Bratte og de øvrige Thrønder sagde at de ej vare tjente med at vanke om i Fjeld og Skov: det var bedre at drage til Throndhjem og skaffe sig Skibe, thi det var dog Nordmændenes rette Maade at føre Krig paa. Dette Raad blev fulgt, men Thorgils og Vesete toge deraf Anledning til at skille sig fra Følget og rejse hjem med sine Folk, saa at Hertugen, da han fortsatte Toget op ad Gudbrandsdalen, ikke havde flere end 90 Mand. Da han kom til Ringebu, fik han høre, at en Skare Birkebeiner tinder Agmund Krøkedans, Odd Erikssøn og Erik Topp havde lagt sig i Vejen for ham og besat Broen over Brun ved Forr[1]. Hertugen standsede paa en liden Gaard nær ved Broen, men sendte sine Mænd forud, og lode dem støde i Lurene som de bedst kunde; Birkebeinerne, som troede at der kom en heel Mængde Fiender dragende, vege noget til Side, og i det samme red Hertugen over Broen med sit Følge. Sone Siik bar fremdeles Merket. Saa snart de vare komne over, søgte imidlertid Birkebeinerne at standse

    III. S. 317) antager, siden Navnet i en Kodex skrives Ullinsaker, at det er Ringsaker; men dette ligger aabenbart for nordligt. Sandsynligviis ville vel Folk, nøje kjendte i Egnen, kunne paavise Stedet.

  1. Denne Bro, der i Sagaen ikke nærmere betegnes, har man hidtil antaget for at være Tromsebroen i Fodvang, en Fjerdingvej nordenfor Løsnes. Men dette kan ikke være rigtigt, thi deels heder det udtrykkeligt, at Hertugen allerede var kommen ind i Ringebu, førend han fik høre om Birkebeinerne – og Tromsebroen ligger kun paa Grændsen af Ringebu –; deels maa man ansee det usandsynligt, at Vaarbelgerne skulde have slæbt den haardt saarede Asvard med sig næsten hele tre Mile og ikke fundet nogen Gaard at efterlade ham paa, førend de kom til Steig, medens Steig derimod kun ligger en halv Miils Vej fra Frya-Broen. Endelig er det af Fortællingens hele Gang klart, at her kun er Tale om en eneste Dag, saaledes nemlig at Birkebeinerne om Natten maa have besat Broen i Nærheden af den Gaard, hvor Hertugen overnattede, at Kampen fandt Sted tidligt om Morgenen, og at de i Løbet af Dagen forfulgte Hertugen lige til Fjeldet, det vil sige omtrent til Thofte, hvorfra Vejen i de Tider tog lige til Fjelds. Men allerede fra Forr, en Miils Vej fra Elstad, er der over 7 Mile, hvilke vanskeligt nok kunde tilbagelægges, inden det begyndte at blive mørkt og al Forfølgelse maatte ophøre, end sige at det skulde være muligt, inden den Tid at tilbagelægge henved 9 Mile fra Tromsebroen. Den Gaard, paa hvilken Hertugen overnattede strax før Kampen ved Forrbroen, var altsaa rimeligviis Kaarstad; den følgende Nat laa han vel paa Thofte, og sendte derfra Sigurd Hiit over Fjeldet, hvorefter han selv overnattede paa Vang i Opdal.