dræbt to Dage før ham: andre Sønner efterlod han ej. Hans ældre Fuldbrødre, Aasulf og Guthorm, vare, som man tydeligt kan skjønne, døde før ham, det tamme maa have været Tilfældet med Kong Inges Søn Guthorm[1], saa at hans ældste Datter, Dronning Margrete og hendes Børn, nu selv vare de nærmeste Arvinger til de Fordringer, han troede at have paa Tronen. Hans Syster Ingebjørg var, som det ovenfor er nævnt, gift med Alf af Thornberg, og havde med ham Sønnen Erling unge, hvilken vi i det følgende ville finde som Kongens Lendermand. Det er ligeledes omtalt, at hans Syster Fru Sigrid var Abbedisse i Reins Kloster.
Birkebeinerne, der nu med Grund betragtede Striden som udkæmpet, forlode strax Nidaros, og droge hver til sit. Aasulf sendte en vis Stephan Thomasmaag med Brev til Kongen om det forefaldne. Da Stephan kom til Bergen og blev meldt som Udsending fra Aasulf, lod Kongen ham strax kalde ind til sig, og det anføres udtrykkeligt, at han ved Modtagelsen af Brevet sad netop i samme Værelse og paa samme Sæde, som da Grim Keikan Vinteren forud havde bragt ham Budskabet om Hertugens Opstand. Da Kongen havde læst Brevet, sagde han: „dette Brev indeholder tvende vigtige Nyheder, den ene, der er slem nok, at Elgeseter Kloster er brændt, den anden, at min Svigerfader Skule er død.“ Derpaa lod han blæse til Stevne, og forkyndte selv for hele Hirden, hvad han havde erfaret. Alle hørte det med megen Bevægelse, og Dronningen tog sig, som billigt var, sin Faders Død, især under saadanne Forhold og Omstændigheder, meget nær. Sommeren og den følgende Vinter tilbragte Kongen roligt i Bergen, og begav sig Vaaren efter øster til Viken, maaskee ved Efterretningen om den danske Kong Valdemars Død (27
- ↑ Ellers vilde nemlig han, saavel som Skules Brødre, have været omtalte som hans Arvinger eller Deeltagere i hans Fordringer. Havde vi haft en „Skule Jarls Saga“, vilde vi vel og have erfaret, naar Guthorm Ingessøn døde. Det maa være skeet mellem 1223, hvor han endnu omtales som levende, og 1235. Det er kun af Arnmødlingetallet i Fagrsk. Cap. 215, at man veed at Ragnrid (Rangrid, Ragndid), var Skules yngste Datter. I Haakon Haakonssøns Saga nævnes hun vel et Par Gange i Forbindelse med Hertugen, saa at man kan see at hun var nær beslægtet med ham, men Slægtskabsforholdet angives ej. Hvor der blev af hende, vides ej. Da hun i 1247 ved Kroningen kaldes „Fru Ragndid“, og det udtrykkeligt siges, at Abbedisserne sad efter hende, medens Fru Sigrid ej omtales, skulde man være tilbøjelig til at tro, at hun er bleven Abbedisse i Reins Kloster efter sin Faster.
