og derfor nødig vilde gjøre ham Fortred, eller han frygtede for at Kong Haakon skulde blive for mægtig, eller han overhoved var kommen til den Overbeviisning, at alle Parter, og fornemmelig Sverige, vare bedst tjente med at have Fred, især saa længe han endnu ikke tilstrækkeligt havde befæstet sin Søn paa Tronen. Muligt, at han allerede da tænkte paa det Giftermaal mellem Valdemar og en af Kong Erik Valdemarssøns Døtre, der ogsaa senere kom i Stand. Nok, han var nu afgjort fredelig sindet, og gjorde de aftalte Udrustninger mere i den Hensigt at optræde som Megler, end at paaføre Danmark Krig. Haakon, hvis Hensigter vare alvorligt krigerske, gjorde paa sin Side de største Forberedelser til Toget. Da Vaaren kom, lod han almindeligt Udbud baade af Folk og Levnetsmidler udgaa over hele Landet. At han ogsaa udrustede sine egne Skibe, og opbød Lendermændene med deres Huuskarle, forstaar sig af sig selv. Til Samlingssted for hele den opbudne Styrke synes Hermdesund strax udenfor Ordost at være bestemt. I Nærheden heraf inde ved Ramsholmen havde han givet Gunnar Kongsfrænde, Sysselmanden i Elvesyssel, den Befaling at sætte et Krigsfartøj, større end noget, man tidligere havde seet, under Bygning[1]. Paa Vejen til Samlingsstedet anløb Kongen Tunsberg hvor han efterlod begge Dronningerne, Margrete og Richiza; derfra stevnede han østover Folden, hvor efterhaanden flere af de opbudne Skibe sluttede sig til ham; de sejlede nemlig endnu ikke i nogen sluttet Flaade, men hvert for sig, efter som dets Udrustning blev færdig. Kongen selv styrede „Olafssuden“, Kong Haakon den ringe „Dragen“, Knut Jarl „Dragsmarken“[2], Sigurd Kongssøn „Rygjabranden“, Peter i Giske „Borgundarbaaden“, Agmund Krøkedans „Gunnarsbaaden“; af disse Skibe synes i det mindste „Rygjabaaden“, og „Borgundarbaaden“ efter Navnet at dømme at maatte have været Ledings- eller Skibrede-Fartøjer. Men foruden disse var der og en Mængde andre store Skibe i Flaaden; navnlig førte Baard paa Hestbø et stort Skib. I Kongens Følge var og, som det ovenfor er omtalt[3],
- ↑ Hermdesund eller Hermdarsund, har sit Navn af den ikke ubetydelige Ø Hermd, der nu kaldes i daglig Tale Herm eller Hermen, og ved hiint Sund skilles fra Ordost: men paa Karterne skrives Navnet urigtigt „Hermanø“. Ramsholmen er en mindre Holme i Nærheden, lidt søndenfor, og længer inde ved Ordostlandet (se Holmbergs Beskrivelse over Baahuslen, III. S. 190). Skaalholtsbogen, den stockholmske og Eirspenill læse har „Ravnsholt“, hvilket maaskee er rigtigst. Dette Ravnsholt maa da være det nuværende Ramsodd nærved Nøsund (fordum Nytjusund) mellem Lurø og Ordost.
- ↑ Navnet viser at Skibet maa være bygget ved Dragsmark i Elvesyssel, hvor Klostret anlagdes.
- ↑ Se ovenfor S. 68.
