af denne Flaade over hele Halland og længer nede i Danmark: man ansaa den for uimodstaaelig, og gruede til at gjøre nærmere Bekjendtskab med den. Haakon kunde ogsaa virkelig optræde med Glands: i hans Følge var der ej færre end tre Konger, nemlig hans Søn Haakon og de oven nævnte syderøiske Konger, en Jarl, tvende Kongesønner, Magnus og Sigurd, en Mængde Lendermænd, af hvilke Peter i Giske, hans Søn Nikolas, Gaut paa Mel og Brynjulf Jonssøn nævnes som de ypperste, den nye Erkebiskop, Sørle, (om hvilken mere nedenfor), der just nu var kommen tilbage fra Rom efter modtagen Indvielse, de fire øvrige Biskopper, og mange andre anseede Gejstlige. Byrge Jarl havde paa sin Side ogsaa et glimrende Følge. Hans Stridsmagt udgjorde efter Aftalen 6000 Mand, og af de Høvdinger, der ledsagede ham, nævnes Hr. Karl Karlssøn, Ulf Jarls Broder, Karl Ulfssøn, Hr. Holmger, Folke Jarls Søn, Enkedronningens Farbroder, Hr. Karl Kvesa, Søn af Jon Engel[1] samt endelig den russiske Storfyrste Andrej Jaroslavitsch af Susdal, Alexander Nevskis Broder, der Sommeren forud af Mongolerne var bleven fordreven fra sin Hovedstad Vladimir, og havde taget sin Tilflugt til Sverige[2]. Men imidlertid var der ogsaa kommet Gesandter fra den danske Konge, to Biskopper og 15 Riddere, med et stort Følge[3], det lader til at Christopher i Hast havde sendt dem, da han hørte, hvilken Fare der truede Landet; de laa længere oppe ved Gullbergseid, og det lader til at Kong Haakon endnu ikke vidste noget om deres Nærværelse. Christopher havde just paa denne Tid Hænderne saa fulde med den farlige Krig, hvori han var kommen med de holstenske Grever angaaende Sønderjylland, hvilket han agtede at inddrage under Kronen, i Stedet for at lade deres Systersønner, Kong Abels Sønner, beholde det, at en samtidig Krig med Norge og Sverige, eller endog kun et enkelt af disse Riger, vilde blive, om ej hans visse Undergang, saa dog til ubodelig Skade for ham og hans Rige. Han
- ↑ Flere af de her nævnte Personer forekomme som Vidner paa en Overeenskomst i Valby mellem Byrge Jarl og Gudhems Kloster af 11te Febr. 1253, (Liljegren No. 405); samtlige Vidner ere: Kong Valdemar, Fru Ingeborg, Hr. Holmger, Folke Jarls Søn, Hr. Karl, Ulf Jarls Søn, Hr. Eliv, Byrge (ikke Ulf) Jarls Broder, Hr. Knut Danssøn, Hr. Karl Jon Engels Søn (Johannis Angeli filius), Hr. Knut Philipssøn, Peter, Vestgøternes Lagmand og Karl Hjalm. Karl Karlssøn og Karl Ulfssøn nævnes begge i Tractaten med Lübeck af c. 1250, Liljegren No. 846, Urkundenbuch No. 170.
- ↑ Vladimir var blevet indtaget af Mongolerne den 24de Juli 1252, se Strahl, Gesch. Rußlands II. 52.
- ↑ Besynderligt nok, angives der ikke, hvilke hine tvende Biskopper vare, og af de ufuldstændige danske Kilder kan det ej erfares.
