næret Erobringsplaner, og til disses Fremme har villet benytte sig af den Nød, hvori Kong Christopher var stedt. Dette viser sig umiskjendeligt af de Fredsbetingelser, som de Danske, trods al den Bistand, Byrge Jarl skulde have ydet dem, maatte underkaste sig, og som Haakon selv, med de forstandigste Mænds Raad, som det heder, fremsatte. De Danske skulde fuldkommen godtgjøre den Skade, Nordmændene i den sidste Ufred kunde bevise at de havde lidt; af Erstatningssummen blev en Deel betalt strax, en Deel skulde betales til Høsten, og Halland hefte som Pant for den, indtil fuld Udbetaling var skeet[1]. Derimod skulde ogsaa Kong Haakon til Høsten betale en Sum Penge til Erstatning for Fornærmelser, Nordmændene havde tilføjet de Danske Hvorfor man ikke heller liqviderede begge de gjensidige Fordringer imod hinanden, er ubegribeligt, naar det ikke netop skulde være fordi Kong Haakon med Flid søgte et Paaskud til at beholde Halland. Dersom Kong Christopher ikke bifaldt Overeenskomsten, skulde nogle af de danske Riddere sidde som Gisler i Forvaring hos Kong Haakon, andre hos Byrge Jarl, indtil de bleve indløste. Herpaa blev der udstedt Brev fra begge Sider under Biskoppernes og andre højt staaende Mænds Segl, og efter at Kongen og Jarlen havde aftalt deres Forholdsregler for den kommende Tid, drog hver til sit. Haakon ankom til Tunsberg ved Petersmessetid (29 Juni), afskedigede her Ledingstropperne, og begav sig siden til Bergen, hvor han tilbragte Resten af Sommeren. Der tales ikke om, hvorvidt han gjorde noget Skridt til at tage Halland i Besiddelse. Sandsynligviis kunde dette ej skee, førend den danske Konge havde ratificeret Forliget[2].
Dette var dog lige saa lidet Kong Christophers Hensigt, som han, om han end havde samtykket deri, vilde have været i Stand til at opfylde Betingelserne. De holstenske Grever, understøttede af Markgreverne i Brandenburg, gjorde i September et ødelæggende Indfald i Sønderjylland og indtoge og plyndrede Slesvig, medens Lübeckerne, der ligeledes stode i Forbund med Greverne, gjorde et Angreb paa Skaane, og
- ↑ Læsemaaderne ere her ikke ganske overeensstemmende, og Udtrykkene derfor ikke ret klare. Det sees ikke tydeligt, om de Danske skulde have betalt den hele Sum til Høsten, eller ogsaa kun da en Part af den, saaledes at den sidste Deel endnu skulde staa tilbage, eg Halland først hefte for denne.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 280. Uagtet der her tales om Halland i Almindelighed, kan dog vel neppe mere end Nordhalland (nordenfor Edre Aa) være meent, da dette maatte være mere end nok, og der idet Følgende ved lignende Forhandlinger sjelden eller aldrig er Tale om mere. Endog Vardberg i Norderhalland havde Kong Christopher pantsat til Grev Gunzel i Schwerin, se Suhm X. S. 236.
