Enighed. Tilsidst reed Danekongen bort i Uvilje, og lod, idet han drog syd igjennem Halland, hver Bro, han kom over, afkaste efter sig[1]. Han frygtede saaledes for at blive forfulgt af Nordmændene, eller ventede et umiddelbart Angreb af dem. Dette var dog vistnok langt fra at være Haakons Hensigt, ligesom han neppe heller var belavet derpaa; han drog nord til Viken, hvor han tilbragte Sommeren, og tog sit Vinterophold i Borgen paa Slotsbjerget ved Tunsberg[2]. Det var hans Hensigt, endnu engang at prøve mindelige Underhandlinger, og, hvis de mislykkedes, at begynde alvorlige Fiendtligheder. Det lader imidlertid ikke til at Kong Haakon selv havde nogen Mistanke til Byrge Jarls Ærlighed.
Medens Kong Haakon saaledes kom i et mere og mere spendt Forhold til tvende Nabomagter, Skotland og Danmark, og de Underhandlinger der samtidigt plejedes med disse tvende Magter, antoge en mere uvenskabelig og opeggende, end fredelig og beroligende Charakteer, havde de nys skildrede Conflicter mellem Nordmænd og Russer samt Kareler i Finmarken ogsaa taget sin Begyndelse, og stillet Norge i et fiendtligt Forhold til Rusland eller egentlig Novgorod: et Forhold, som vel ikke endnu kunde have saa meget at betyde for det egentlige Norges Vedkommende, men som dog maatte udøve en skadelig Indflydelse paa det nys begyndte Omvendelses- og Colonisations-Verk i Finmarken, og siden endog – hvad vi i det følgende ville erfare – bragte Ødelæggelse over Haalogalands hidtil for al ydre Ufred saa længe forskaanede Bygder. Om de indre Forhold i Rusland er der allerede ovenfor talt. Mongolernes Vælde betog vel Riget, som et heelt betragtet, dets Kraft, og standsede dets Udvikling, men dette hindrede dog ikke, at Novgorod, som Ødelæggelsen ej umiddelbart havde berørt, endnu en Tidlang kunde udvikle en ikke ringe
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 281. Dette Møde omtales og i den saakaldte Kong Valdemars Jordebog (Langebek Scr. rer. Dan. VII. 536) hvor det heder: „I Fjære Hered i Steds Sogn, Aar 1254, da Hr. Kong Christopher mødte Norges Konge og Sveriges Jarl ved sit Riges Grændse, skjødede en Enke i Bothekjærr ved Navn Gundbjør, Kongen 8 Skillings Bol m. m. gjennem Hr. Laurentius Thorberssøn og Jakob Diaconus. Dette har givet Suhm (X. 256) Anledning til at antage, at Mødet holdtes heelt nede i Slep Sogn, hvilket dog hverken er sandsynligt, eller ligger i Ordene. Efter Sagaens Ord synes Modet at være holdt ved Gullbergseid, thi efter at det heder at Byrge laa her, følge Ordene „der kom ogsaa Kong Christopher“.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 282.
