(omtrent Marker Bol eller Skud. Tunge), var bestemt for de Spedalske, – en Sygdom, der vistnok allerede i lang Tid havde raset i Norge, men som maaskee nu først havde antaget en saa foruroligende Skikkelse, at der fra den offentlige Veldædigheds Side ansaaes nødvendigt at treffe Forholdsregler, om ikke til dens Udryddelse, saa dog til dens ulykkelige Offeres Pleje. I Tunsberg stiftede Kongen ligeledes et Hospital (St. Stephans), hvortil han skjenkede ikke mindre end 30 Merkers Bol[1], og et Minoritet- eller Franciscaner-Kloster. Endelig oprettede han et Augustiner- eller maaskee Præmonstratenser-Kloster, indviet Jomfru Maria, i det smukke, skovrige Dragsmark i Lanehered i Elvesyssel, ogsaa kaldet Marieskogs-Kloster, og funderede det med 50 Merkers Bol; til dets Kirke benyttedes, uvist hvorfor, den allerede i Tunsberg ved Franciscanerklosteret opførte eller paabegyndte Bygning, hvis Materiale saaledes maa være flyttet over Folden til det nye Kloster-Anlæg[2]. Der tales og om, at Franciscanerklostret i Kongehelle oprettedes under Haakons Regjeringstid, men da intet sikkert derom berettes, faar det staa ved sit Værd. Foruden disse mere storartede Kirke- og Kloster-Anlæg lod han ogsaa den store, prægtige Kirke opføre paa Agvaldsnes, hvoraf der endnu er Levninger tilbage, der vise dens fordums Pragt. Denne, saavel som de tre oven nævnte Hospitalskirker, regnedes siden blandt de kongelige Kapeller, hvortil den før omtalte Apostelkirke i Bergen, og rimeligviis Mariekirken i Oslo, saavel som Tromsø Kirke allerede hørte. Tiden for disse Bygningsarbejder kan vistnok ikke nøjagtigt angives; imidlertid bliver det dog efter det foranførte temmelig vist, at de for Bergen falde strax efter Branden 1248, naar man undtager Apostelkirken, der allerede tidligere tilligemed Kongsgaarden var opført og indviet, og for
- ↑ Flatøbogens Læsemaade „ccc (300–360) Mk. Bol.“ er urigtig, se Kong Magnus Erikssøns Brev af 1320, Dipl. Norv. II. 139.
- ↑ Se Langes Klosterhistorie S. 453, 473. „Dragsmark“ kaldtes denne lille Skov, (der i Brev No. 882 hos Liljegren udtrykkeligt benævnes locus amoenus) efter det smale og lave Eid mellem Lanesund og Gudmaren, over hvilket Baade kunde drages; thi saadanne Eid kaldtes og kaldes endnu „Drag“ (saaledes Dragseid paa Stadland). Sagnet om en Drage, der skulde have haft sit Tilhold der, viser sig saaledes at være lavet i en Tidsalder, da den danske Skriftsprogform „Drage“ var bleven sædvanlig i Stedet for det norske Dreke eller Drake, og saaledes kunde gjøre Fejltagelsen mulig.
sammenligner dette med Sagaens Udsagn, at Kong Haakon lod gjøre Katharinakirke ved Sandbro, seer man at der her er Tale om to forskjellige Bygningsarbejder, og man behøver ikke at forklare den tilsyneladende Modsigelse dermed, at et „Sandbro“ ogsaa skulde være at søge i Vaagsbunden. Thi, skjønt Udtrykket Sandbrú litla etsteds forekommer, seer man dog noksom af Bergens Biskop, at der kun var een Sandbro, naar det gjaldt at betegne Strøgene i Byen, og i det mindste ingen Sandbro i Vaagsbunden.
