nu med Hisingen landfast Ø omtrent lige overfor Kongehelle[1], og endelig Marstrand[2]. Sandsynligviis var det hans Agt, at oprette Kjøbstæder i det mindste paa Ekerøerne og ved Marstrand; men kun det sidste Kjøbstadsanlæg har haft Varighed: Marstrand er endnu en ret blomstrende By, medens Anlægget paa Ekerøerne ikke har kunnet hæve sig videre end til at blive et lidet Strandsted, navnlig ved Kalvsund, mellem den egentlige Ekerø og Bjørkø. Alle disse Bestræbelser for Vikens Opkomst synes man nærmest at maatte henføre til Aarene mellem 1248 og 1258, da Kongen opholdt sig saa hyppigt i Viken i Anledning af de svenske og danske Anliggender, og netop, som vi erfare, oftere laa med sin Flaade ved Ekerøerne. Til denne Tid maa man ogsaa henføre flere vigtige Befæstnings-Anlæg, han foretog i Viken, hvor det gjaldt at sikre sig mod Overfald ej alene af de Danske, men og, da Nordmændene, som vi have seet, ej vare saa ganske fornøjede med Byrge Jarls Holdning, mod de Svenske, for det Tilfælde at Jarlen skulde finde sin Regning ved at tage Danmarks Parti. Det gjaldt fornemmelig at have en Borg, der tillige kunde tjene som Grændsefæstning ved Kongehelle, hvilken nu i lang Tid ikke havde været beskyttet af nogen Borg, siden Kastellet i Byen selv var blevet forandret til et Kloster. Kong Haakon lod opbygge en Borg paa den lille Ragnhildarholm i Elven lige ud for Byen[3]. Man seer, at den var færdigbygget før 1257. Ruinerne af denne Borg vise, at den var af Steen,
- ↑ Om Gulløen er der allerede talt noget ovenfor, II. S, 765, 891–894. Sporene af den smale Flodarm, der adskilte den fra Hisingen, sees endnu fra Sletten, lige overfor Ulvesund, udenfor Ytterby, til en Aamunding lige syd for Ragnhildholmen. En Gaard ved Navu Gullø ligger endnu skraas overfor Ytterby: paa Ben findes ogsaa de nuværende Gaarde Sletten, Bramby og Hamburg. Armen, der adskilte den fra Hisingen, var da, som ovenfor antydet, den „østre Kvist“.
- ↑ Marstrand kaldes i Sagaen og Diplomer „Mástrandir“, (Málstrandir er kun en slet Læsemaade). Navnet betegner „Maagestrandene“. Ovenfor (III. 728) er det viist, at Marstrand omtales første Gang som Handelshavn 1227. Der nævnes da endnu intet om Byanlæg, uden at der vistnok heraf ligefrem følger, at Anlægget da endnu ej var paabegyndt, men Tiden hertil synes dog ej ret at være kommen, førend Kongen havde faaet frie Hænder for Borgerkrigene, og opholdt sig hyppigere i Viten. Men der har vistnok allerede tidligere, paa Grund af den gode Havn, været enkelte Huse der.
- ↑ Man maa her altid erindre, at Byen ikke er det nuværende Kongelf, lige overfor Baahuus Fæstning, men gamle Kongehelle, mellem Ytterby og et Stykke østenfor Kastellgaarden. Lige overfor denne, eller det forrige Kloster, ligger den lille Ragnhildarholm, eller, som den nu kaldes, Rangleholmen, ligeledes som Gulløen, næsten landfast med Hisingen. Det er forhen (III. S. 163) antydet, at Ragnhildholmen maaskee kan have tilhørt, og faaet Navn
