som man maa antage, ikke fuldstændigt færdig førend omkring 1250, siden den nye Apostelkirke, dens Capell, ej blev indviet førend i 1247, og Gaardens daværende Bygninger ikke afgave Plads nok til det store Kronings-Gjestebud. Dette hindrer vel ikke, at en Deel af Bygningen tidligere kan have været beboelig, men da vi vide, at allerede Kong Inge havde ladet Kongsgaarden, rimeligviis af Træ, opføre efter Ødelæggelsen i 1207, er det dog sandsynligst, at det kun er denne som menes, naar der er Tale om Kongsgaarden i Bergen før 1247. Den fuldfærdige Kongsgaard var omgiven med en Steenmuur, og forsynet med Kasteller over begge Porte[1]. Den nye Apostelkirke, der rimeligviis opførtes paa samme Sted hvor den forrige havde staaet, var ligeledes af Steen, som det udtrykkeligt angives. Alle disse nye, betydelige Bygnings-Anlæg i Christkirkens Nærhed maa have givet denne Deel af Byen, især fra Søen af, et prægtigt Udseende, saa at enhver Fremmed, der nærmede sig, strax maatte faa en Forestilling om, at han kom til en kongelig Residens.
Endelig drog Kongen Omsorg for at gjøre de Rejser, han selv og hans Efterkommere maatte foretage til Lands mellem Viken og Thrøndelagen – saa godt som de eneste Landrejser, hvorom der i den Tid kunde være Tale – lettere og bekvemmere ved at indrette gode Qvarterer og Vejtslehaller paa Kongsgaardene i passende Afstande. Hvor Kirker ej fandtes lige i Nærheden, blev der da heller ikke glemt at bygge Capeller ved Siden af Vejtslehallerne. Saaledes byggedes een Vejtslehall paa Husebø i Skaun (Stange) paa Hedemarken; den næste paa Ringsaker, den tredie paa Vidheim i Øyer, den fjerde paa Steig i Fron, den femte paa Hov i Breidebygden, den sjette, med tilhørende Capell, paa Thofte i Dovre, og den syvende, ligeledes med tilhørende Capell, paa Liv i Opdal, hvilken Gaard, der hidtil ej havde været Kongsgaard, han i dette Øjemed tilkjøbte sig[2]. Disse Qvarterer kunde sand-
- ↑ Af denne Kongsgaard er, som bekjendt, den nuværende Magasinbygning paa Bergenhuus Fæstning endnu en Levning; det er den Deel, der indeholdt een af de nævnte tvende Steenhaller. Ogsaa af det urigtigt saakaldte Walkendorffs Taarn synes meget endnu at hidrøre fra Kong Haakons Tid.
- ↑ Alt dette, saavel som de øvrige her nævnte Bygningsforetagender, omtales fornemmelig i sidste Capitel (333) af Kong Haakons Saga. Naar det i Aalls Oversættelse af dette Capitel heder, at Kong Haakon lod indrette en Vejtslehall paa Borgen i Mjøsen, da er dette en Fejltagelse; det staar ikke i Sagaens Text, som kun siger at Kongen lod indrette en Vejtslehall paa Ringsaker; d. e. Ringsaker Gaard ved Kirken; dette Qvarteer for Kongen paa Rejsen til Nidaros omtales udtrykkeligt i Biskop Arnes Saga Cap. 75, hvor der ej med mindste Vink hentydes til Kastellet i Mjøsen. Vidheim i Øier kaldes nu Vedum, og ligger tæt ved Kirken; Hov ligger i Sødorps
