Huusholdersker (focariæ), med hvilke de sædvanligviis førte et højst anstødeligt Liv[1]. Men saa meget var vistnok udrettet, at det sterkeste Baand, der hidtil knyttede Gejstligheden til de øvrige Samfundsklasser, nu var overskaaret, og de Gejstliges Interesser aldeles skilte fra Lagmændenes.
Det var at vente, at der under en faa lang Embedstid, som Sigurds, maatte indtreffe mange Biskops-Stifter ved de andre Suffraganstole. Enkelte af disse Stifter ere forhen omtalte, nemlig de der indtraf paa Island efter Biskopperne Gudmunds og Magnus’s Død 1237, Forhandlingerne paa Syderøerne efter Simons Død, Biskopsskiftet i Hamar 1231, da Hallvard døde og Paal valgtes i hans Sted, og i Oslo 1244, da Orm døde og Thorkell blev hans Efterfølger. Thorkell døde igjen i Begyndelsen af 1248[2], hvorefter Haakon, der for var Skolemester, d. e. Bestyrer af Dom-Skolen i Oslo, blev valgt til hans Efterfølger, og indviet, som vi have seet, samme Aars Høst i Viken, sandsynligviis i Oslo, da Erkebiskop Sigurd var kommen tilbage fra det paatænkte Møde ved Rigsgrændsen, som skulde holdes mellem Kong Haakon og den svenske Konge og Jarl, men som dengang intet blev af[3]. Haakon synes at have staaet i stor Yndest og nydt megen Tiltro hos Kongen, der brugte ham i højst vigtige Sendelser. Han hørte, merkeligt nok, selv til de gifte Gejstliges Tal; i det mindste havde han en anerkjendt Søn, Thore, der siden blev en af Rigets mest
- ↑ Mod disse focariæ ivres allerede paa det lateranske Kirkemøde 1215, og de omtales baade i latinske Breve og under det norske Navn fylgjukona allerede i norske Breve tidligt fra det 14de Aarhundrede (focaria, immo fornicaria) samt maaskee endnu tidligere paa Island. Ordet fylgjukona blev saa hyppigt, at det siden endog, sammendraget til „Fylkje“ (ogsaa skrevet „Fyrkje“, da det udtales med det tykke „l“), svensk flicka (ganske paa samme Maade som det danske „Frænke“ af „Frændkone“) er gaaet over til at betegne „Kjæreste“, „Pige“ i Almindelighed, dog det norske Ord i det mindste, og maaskee oprindelig det svenske, med et mindre agtelsesfuldt Anstrøg.
- ↑ Thorkell døde rimeligviis i Tunsberg, siden han begroves i Laurentii Kirke, se Saml. til det norske Folks Historie I. S. 554.
- ↑ Se ovenfor S. 85, Haakon Haakonssøns Saga Cap. 264, Annalerne, ved 1248. Haakon synes at have været hjemmehørende i Egnene om Oslo; thi af et Brev udstedet 1264, hvori han skjenker Chorsbrødrene i Oslo endeel Jordegods „for gammelt Kammeratskabs Skyld“, og for at de skulle holde hans og hans Moders Aartid, nævner han blandt andet Bjerte paa Follo og Solberg i Oslo Hered saaledes at man maa antage dem for hans Ættegaarde: en anden Deel af Solberg havde han, som man seer, kjøbt af Sysselmanden Aamunde Haraldssøn. Man skulde næsten formode at hans Moder da endnu var i Live, hvoraf igjen følger, at han maa have været temmelig ung ved sin Udvælgelse til Biskop. Han blev siden efter i 1265 udvalgt til Erkebiskop.
