anseede Mænd[1]; dog er det muligt at denne er fød, medens Faderen endnu var Lægmand. Samtidigt med Haakon indviedes ogsaa, som ovenfor nævnt, en ny Biskop til Orknøerne i den 1246 afdøde Jofreys Sted. Jofrey havde længe formedelst Lamhed været ude af Stand til at forestaa sit Embede, hvorfor Pave Gregorius allerede i 1237 havde befalet Erkebiskop Sigurd at suspendere ham[2]. Hvad der i den Anledning blev foretaget, vides ikke. Maaskee har der været sat ham en Coadjutor bed Siden. Da han var død 1246, valgte Capitlet i Kirkevaag eenstemmigt en af sin egen Midte, Henrik, til hans Efterfølger. Men da han var Søn af en Prest, udenfor Egteskabet, og saaledes efter de canoniske Regler ej uden pavelig Dispensation kunde modtage den biskoppelige Indvielse, indgik saavel Erkebiskoppen og Biskopperne, som Cardinal Villjam og Kongen til Paven med Bøn om, at han vilde meddele en saadan. Sandsynligviis rejste Henrik selv til Pavehoffet med disse Anbefalingsskrivelser, og Paven gav ham ogsaa Dispensationen under 9de December 1247[3]. Imidlertid maa denne paa en eller anden Maade være bleven tilbageholdt usædvanligt længe; det rimeligste er, at han selv under sit Ophold udenlands er bleven lys eller paa anden Maade forhindret fra at komme tilbage, thi den Biskop, der om Høsten 1248 indviedes til Orknø sammen med Biskop Haakon til Oslo, var ikke Henrik, men en vis Herve eller Hjørve, om hvem intet for øvrigt vides, men som efter Navnet at dømme næsten skulde antages at være en Nordmand[4]. Herve døde dog endnu samme Aar, maaskee førend han forlod Norge, saa at han endog af enkelte ej opføres i Biskopsrækken; og nu
- ↑ Det er den bekjendte Thore Kantsler, ogsaa kaldet Hr. Thore Biskopssøn, hvorom vi i det Følgende oftere komme til at tale.
- ↑ Raynaldus, for 1237, No. 67; XIII. S. 457. Denne Suspension omtales her under eet med Biskop Gudmunds, dateret 11te Mai 1237 (se ovenfor III. S, 879) og er derfor vistnok ogsaa af samme Datum.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 42.
- ↑ Denne Herve antages sædvanligviis for at være den samme som Henrik. Men det kan dog ikke forholde sig saaledes, da ej alene-Haakon Haakonssøns S. som paa dette Sted kalder ham Hervi eller Hervir, senere flere Gange nævner Biskop Henrik (f. Ex. Cap. 329), men Annalerne, og navnlig den ypperlige Cod. regius, udtrykkeligt omtale Biskop Hervi baade som indviet og senere afgaaet ved Døden i 1248, medens derimod Biskop Henriks Død omtales ved 1269. Den ældste Biskopsfortegnelse nævner ogsaa udtrykkeligt „þá Jófreyrr, þá Hjörfi, þá Heinrekr“. Den yngre Fortegnelse udelader vistnok Herve, men aabenbart af den oven anførte Grund, at han døde saa kort efter Indvielsen og neppe engang tiltraadte Embedet, hvortil ogsaa kommer, at Henrik virkelig tidligere var udvalgt. Sammenhængen hermed lader sig nu neppe tilfulde opklare; vi have ovenfor opstillet, hvad der synes at være den rimeligste Forklaring. Se Norsk Tidsskr. V. 43.
