Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/156

Denne siden er korrekturlest
142
Haakon Haakonssøn.

paa Aaret, at Innocentius da allerede var angreben af den Sygdom, som endte hans Liv i Neapel, den 6te December 1254. Einar fik saaledes kun at bestille med Alexander den 4de, hvilken Cardinalerne henved tre Uger efter, fremdeles i Neapel, valgte til hans Efterfølger. Han forelagde Alexander sit Valg til Prøvelse og Stadfæstelse, og af ham modtog han, sandsynligviis sidst i Februar eller først i Marts 1255[1]. Indvielsen, i eller ved Neapel, hvor Alexander opholdt sig omtrent til Midsommerstid. Paven stadfæstede derpaa, efter Gregorius den 9des Exempel, den sør omtalte af de norske Lydbiskopper fattede og af Capitlerne bifaldte Bestemmelse om Palliehjelpen[2], ligesom han ogsaa efter Skik og Brug, i særskilte Skrivelser daterede Neapel 11te og 12te Marts, til Capitlet i Nidaros, Gejstligheden i Nidaros Biskopsdømme, de øvrige Indbyggere i samme Biskopsdømme, Lydbiskopperne, og endelig Kongen, meldte at han efter behørig Prøvelse havde stadfæstet Einars Valg, mod hvilket der i canonisk Henseende intet var at indvende, og som i ham var faldet paa en baade med Hensyn til sin Lærdom og sine Sæder udmerket Mand. Kongen bad han særskilt at modtage ham med venlig Mine, og formedelst den Ærbødighed, han skyldte Pavestolen, at lade ham og hans Kirke nyde Godt af sin kongelige Yndest[3]. Muligt, at denne sidste Anmodning hørte til de sædvanlige ved slig Lejlighed, og ikke indeholder mere end hvad der hørte til den vedtagne Curialstil; men usandsynligt er det dog ikke, at Einar, der nu maatte have erfaret, at man ved hans Valg ganske havde gaaet Kongen forbi, og at han saaledes var kommen i et mindre behageligt Forhold til denne, med Flid har udbedet sig et saadant Anbefalingsbrev som det oven anførte, for derved, om det skulde behøves, at formilde ham. Einar lagde, som man maa formode, Tilbagevejen fra Italien over Frankrige og England, og landede om Sommeren ved Alden i Søndfjord[4]. Intet havde nu været

  1. Da den første Skrivelse, hvori Einar tituleres som Erkebiskop, er den om Palliehjelpen, af 10de Marts, maa hans Indvielse være foregaaet tidligere; men at den ogsaa kun er foregaaet kort forud, sees deraf, at de Skrivelser, hvori Paven tilmelder Capitlet m. m. Valgets Stadfæstelse, ere daterede den 11te og 12te Marts; thi disse kunne ej have været udfærdigede længe efter Indvielsen. Tør er desuden en Skrivelse fra Paven af 27de Februar, udfærdiget til Erkepresten og Capitlet i Nidaros (Dipl. Norv. III. No. 5) hvori han, rimeligviis efter Einars Anmodning, stadfæster Erkebiskop Sørles Foranstaltning om fælles Bordhold m. m.; da Einar her slet ikke omtales, skulde man næsten formode, at han ved dette Brevs Udstedelse endnu ej var indviet. Indvielsen ligger i saa Fald mellem 27de Febr. og 10de Marts.
  2. Dipl. Norv. I. No. 52.
  3. Dipl. Norv. I. No. 53.
  4. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 283. Den Omstændighed, at han ikke lan-