Denne siden er korrekturlest
151
1256. Giftermaalsforslag fra Castilien.
stina i hendes Sted, men at .Violante ved Christinas Ankomst til Spanien befandtes at være frugtsommelig, faa at der ej blev noget af Skilsmissen, men Christina, mod sit Ønske, maatte egte hans Broder Philip: – dette er alt sammen kun ukritiske og vildfarende, men for historisk Sandhed udgivne Hypotheser, grundede paa en urigtig Tidsregning. Man har nemlig henført Frieriet til Christina og hendes Giftermaal til 1254 i Stedet for til 1256–1258, da Alfonso allerede havde tre Børn, to Døtre og en Søn, med Dronning Violante[1].
- ↑ Det lader sig nu vanskeligt eftervise, hvad der kan have været Aarsag til at de spanske Historieskrivere have henført Christinas Ankomst til Spanien og Giftermaal til Aaret 1254, men vist er det, at det er skeet meget tidligt, siden allerede Sanchez (Sauctius) har det (B. IV. S. 371), og tillige, hvad der uadskilleligt hænger sammen dermed, at Alfonso skulde have bejlet til Christina for sig selv. Sandsynligviis have de Original-Annaler, de spanske Forfattere fulgte, været saa kortfattede eller utydelige, at man ej er bleven klog paa, i hvilket Aar Frieriet skede. Muligt at Fejlen skriver sig derfra, at Anales de Cardeña, hvilke saavel Zurita i sine Anales de Aragon som Ferreras i sin Synopsis. VI. S. 253, citere, have for Christinas Ankomst til Spanien Era de mccxcii i Stedet for mccxcv (den spanske Tidsregning efter Æra har altid 38 Aar mere end Aarstallet efter Christi Fødsel, saaledes at 1292 svarer til 1254, og følgelig 1295 til 1257). Man har nemlig ikke sjelden Exempler paa, at u ogsaa i Talangivelser, er skrevet i Stedet for v, og da ligger Forvexlingen med .ii. meget nær. Dette er den rimeligste Gisning, hvilken ogsaa fremsættes i nogle Bemerkninger, denne Materie vedkommende, hvilke jeg paa Forespørgsel velvilligt har erholdt fra det kongelige spanske historiske Academi i Madrid. Naar nu de ældre Forfattere, der ikke nærede mindste Tvivl om at Aarstallet for Christinas Ankomst til Spanien var 1254, alligevel faa af Diplomer, at Philip, Kongens Broder, hvilken Christina egtede, endnu var udvalgt Erkebiskop af Sevilla indtil hen i Februar 1258, (se nedenfor, hvor der handles om Christinas Giftermaal), troede de vel at maatte forklare Sagen paa hvad de antoge for den rimeligste Maade, men begik netop derved den groveste Fejl. Hertil kommer nu ogsaa, at flere Forfattere nævne Danmark i Stedet for Norge, som det Land, til hvis Konges Datter Alfonso bejlede, uagtet Cardenna-Annalerne kun nævne Norge. Saaledes har allerede Sanchez (l. c.) „rex Daciæ“; han fortæller endog at Christina med Følge landede ved Sevilla, uagtet hun rejste over Land. Zurita (Anales de Aragon I. S. 165) nævner derimod rigtigt Norge (el rey de Nuruega) Mariana (I. S. 635, 637) gaar endnu videre, og tillægger Alfonso lige fra først af bedragerske Hensigter; efter at have sagt at Alfonso, da hans Hustru Violante troedes at være ufrugtbar, lod bejle til den danske Konges Datter, tilføjer han: „det var formedelst den store Afstand en let Sag at skuffe dette Folk.“ siden fortæller han, at Christina døde ej længe efter Giftermaalet af Sorg og Krænkelse over at hun ej fik Kongen selv til Mand. Gil Gonzalez Davila, der i sit Teatro eclesiastico de las iglesias de Esp., (Madrid 1647, II. Pag. 50) omhandler disse Sager, fortæller end yder mere, at da det ved Christinas Ankomst viste sig, at Dronning Violante var i velsignede Omstændigheder, blev Kongen „meget skamfuld over at have faaet hende til at drage saa lang Vej forgjeves“, og bad derfor sin Broder Don Philip om at egte hende, lovende ham en Deel af Riget til Underhold: hvilket ogsaa Philip gjorde, men at Kongen ej holdt sit Løfte, hvoraf der flød stor Skade for Riget. Han kalder dog
