Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/166

Denne siden er korrekturlest
152
Haakon Haakonssøn.

Hvorledes Alfonsos Gesandter virkelig ankom til Norge i Følge med Elis Prest om Høsten 1256, og hvorledes Kong Haakon modtog Kong Alfonsos Tilbud, skal nedenfor paa sit Sted nærmere blive berettet. Vi vende atter tilbage til de danske Anliggender, der nu omsider nærmede sig sin Afgjørelse.

14. Fiendtligheder med Danmark. Nordre-Halland herjet. Kong Haakon den unges Død.


Vi have seet, hvorledes Kong Christopher ved Sammenkomsten med Kong Haakon og Byrge Jarl i Aaret 1254 vægrede sig ved at godkjende det Forlig, som hans Befuldmægtigede Aaret forud havde sluttet med Kong Haakon ved Gullbergseid, og at han skiltes fra Kong Haakon i Vrede, ja endog, som det synes, i den Tro, at Kong Haakon vilde sætte efter ham og tage ham til Fange. Idet følgende Aar (1255) hører man intet om.nogen Fornyelse af Underhandlingerne, men heller ikke om nogen Krig, uden for saa vidt som det lader til, at danske og norske Kjøbmandsskibe stundom have tilføjet hinanden Skade[1]. Sagen er vel for det første bleven staaende uforandret paa det Punkt, den var kommen, uden at nogen af Parterne vilde gjøre det første Skridt til Forlig; Kong Christopher var desuden i Aaret 1255 og første Halvdeel af 1256 optagen af sine Stridigheder med Biskopperne, især med den i 1254 udvalgte, myndige Erkebiskop Jakob i Lund, og Kong Haakons Opmerksomhed var, som vi ville see, i den Tid meget henvendt paa Island. Imidlertid kunde han dog vel have fundet Tid eller Lejlighed til at gjøre et Tog mod Danmark, dersom han endelig havde villet. Men enten maa Byrge Jarl have afsnakket ham dermed, eller han har fulgt Begivenhederne paa Island med saa spendt Opmerksomhed, at han ikke engang har villet forlade Bergen, hvorhen han allerede om Vaaren havde begivet sig fra Tunsberg paa det nye store Skib, Kross-Suden. Han har maaskee ogsaa haft det Haab, at Kong Christopher, naar han nærmere fik tænkt over Sagen, og plage-


    Christinas Fader el Rey de Noreña. Ligeledes heder det i Indices rerum ab Arragoniæ regibus gestarum (Schott III. 89), der ophøre med Aaret 1410 og altsaa vel ere fra denne Tid, at Christina var filia regis Norvegiæ; men Norge har for Nedskriveren været et saadant terra incognita, at han tilføier „Abroditas quidam existimant“, hvilket synes at antyde, at han antager Nordmændene for de samme som Abotriterne. Besynderligt nok, findes der nu intet i de spanske Archiver, denne Sag vedkommende. Dette er, paa min umiddelbare Henvendelse med Forespørgsel herom til det kongelige spanske historiske Academi, udtrykkeligt blevet mig forsikret. Uden Haakon Haakonssøns Saga vilde man vanskeligt have faaet nogen Rede i denne Sag, der nu er klar nok.

  1. Matth. Paris. S. 643, jvfr. nedenfor.