Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/173

Denne siden er korrekturlest
159
1257. Kong Haakon den tinges Død.

medens han forberedte Tilbagerejsen til Oslo. Imidlertid fornøjede han sig ved at ride paa Jagt, med Høge eller Hunde. En Dag var han saaledes over paa Gulløen, hvor han rimeligviis forkjølede sig i den skarpe Vaarluft; thi Natten efter blev han syg, og Sygdommen tiltog under Sejladsen nordefter saa betænkeligt, at han ikke engang kunde fortsætte Rejsen lige ind til Oslo, men maatte lade sig paa en Skude ro over til Tunsberg, hvor han tog ind i Olafsklostret[1], og lagde sig der til Sengs. En Læge, der havde ledsaget det spanske Gesandtskab, gik til ham, og tilsaa ham under Sygdommen. Men ingen Midler hjalp, og allerede den 5te Mai endte den unge haabefulde Konge sine Dage, til stor Sorg for alle hans Omgivelser og alle andre, der kjendte ham. Han skal nemlig have været meget elskværdig og tækkelig i Omgang, derhos var han smuk af Udvortes[2], temmelig høj, med vakkert Ansigt og Haar, sterk og smidig i alle Slags Legemsøvelser. Især berømmes han for at have været den flinkeste Rytter, der paa hans Tid fandtes i Norge. Det var vel ogsaa ved Uforsigtighed under den megen og heftige Riden paa Jagten, at han paadrog sig den Sygdom, der lagde ham i Graven. Hans Liig blev bragt ind til Oslo, og begravet i Hallvardskirken ved Siden af Kong Sigurd Jorsalafares Grav[3]. Han efterlod den før omtalte Søn, Sverre, der endnu kun var et lidet Barn.

  1. Der staar kun „Munklivet“, men da hermed neppe betegnes noget Tiggermunkekloster, bliver det følgeligt det oftere omtalte St. Olafs Præmonstratenserkloster, hvor Haakon lod sig pleie.
  2. Matthæus Paris. kalder ham S. 643 „adolescens speciosus“.
  3. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 288. Det er forhen omtalt, at Haakon den unge allerede havde sit eget Kongesegl, som han navnlig brugte ved Beseglingen af Fredstractaten med Lübeck 1250, se ovenfor S. 76. Seglet er, som sædvanligt paa de Tider, dobbeltsidet; Fremsiden viser ham siddende paa en Trone med mindre Krone (Garland) paa Hovedet, Sverd i højre, og et Scepter, formet som Dobbeltkors, i venstre Haand, samt med Omskrift SIGILLVM DOMINI HACONIS ILLVSTRIS REGIS NORVVEGIE. Bagsiden fremstiller ham til Hest med lukket Hjelm, Skjold og Sverd, samt en Omskrift, der efter Tidens Brug er affattet i et Hexameter: HACO PRECLARVS PROBVS ARMIS PECTORE GNARVS. Det er afbildet i Thorkelins Diplomatarium, T. II. Hans Dødsdag angives i nogle Codices til 2 Dage efter Vitalis, altsaa 30te April, i andre (de fleste og bedste) til 2 Dage efter Korsmesse, altsaa 5te Mai. Imidlertid er det underligt nok, at Vitalisdagen i hine Codd. udtrykkeligt nævnes, og man fristes virkelig til at antage, at der maaskee i de Haandskrifter, der regne efter Korsmesse (8die Mai) burde staa 2 Dage for Korsmesse (1ste Maj), thi da blev der kun een Dags Forskjel mellem begge Angivelser.