Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/176

Denne siden er korrekturlest
162
Haakon Haakonssøn.

veeg neppe engang ved Krigen ganske vare afbrudte, og de udrettede dog nu saa meget, at Kong Christopher sendte Absalon, Dominicaner-Provincial for hele den saakaldte danske Provinds[1], til Kong Haakon for at bede ham indstille alle Fiendtligheder, indtil de begge havde haft en Sammenkomst, hvor de kunde raadslaa om Fred og slutte Forlig efter gode Mænds Raad. Haakon raadførte sig herom med sine Mænd, der fandt, at man ikke burde sætte nogen Lid til Danekongens Ord, siden han ikke havde holdt det tidligere Forlig. Kongen valgte en Middelvej: han lod Broder Absalon drage tilbage med den Besked, at han vel under enhver Omstændighed vilde sejle til Danmark med sin Flaade, men afholde sig fra Fiendtligheder, indtil det havde viist sig, om Danekongen havde meent det oprigtigt med sit Fredstilbud eller ej. Med Absalon sendte han, som Gesandt i sit Navn, den før omtalte Broder Sigurd, Dominicaner-Prior i Nidaros, der allerede for havde været i hans Erende hos Kong Christopher., Kong Haakon og hans Mænd synes at have haft en særegen Grund til ej at ville have noget at bestille med den Sammenkomst, Broder Absalon foreslog. Dette vil lettelig skjønnes, naar man lægger Merke til, hvad der imidlertid foregik i Danmark. Den langvarige Trætte mellem Kong Christopher og Erkebiskop Jakob rasede just nu paa sit højeste. Blandt de Ankeposter, Kongen fremsatte mod Erkebiskoppen, var ogsaa den, at han skulde have staaet i hemmelig Brevvexling med Norges Konge, Landets Fiende. Denne Beskyldning havde Kongen allerede fremført i Marts Maaned det forrige Aar, paa et Møde, han da afholdt med flere verdslige Herrer, fornemmelig de pommerske Lens-Fyrster, i Vordingborg, og den kunde saaledes ikke sigte til, at Erkebiskoppen, saaledes som det ovenfor er omtalt, havde modtaget Kong Haakons Gesandter og siden advaret dem for Christophers Efterstræbelser, thi dette skede senere end hiint Møde[2]. Men Erkebiskoppen oplyste selv sidenefter, at han, endnu førend Christopher var bleven Konge, var kommen

  1. Han kaldes i Sagaen „Provincial for alle Prædikerklostre i den norrøne Tunge“; Forfatteren, som halv Nordmand, har her ikke villet bruge Benævnelsen „den danske Tunge“, hvilket dog vilde have været en nøjagtigere Oversættelse af den officielle latinske Benævnelse Provincia de Dacia.
  2. Se Forhandlingerne mellem Kong Christopher og Erkebiskop Jakob, Langebeks Scr. R. Dan. V. S. 586. Denne Beretning synes at være samtidig, og indeholder mange værdifulde Notitser, men, besynderligt nok, har den flere urigtige Datum-Angivelser, saaledes f. Ex. naar den siger (S. 584), at Septuagesimasøndag 1256 var 8 Dage før Cathedra Petri, altsaa 15de Februar; denne Dag var ikke engang en Søndag, men en Onsdag, og Septuagesima var 12te Febr.; ligeledes (S. 585) naar det heder, at Fredag efter Invocavit s. A. var 15de Marts; thi ogsaa denne var en Onsdag, medens hiin Fredag var 10de Marts.