Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/177

163

1257. Strid mellem Kongen og Erkebiskoppen i Danmark.

i et nøje Venskabsforhold til Kong Haakon, der havde vist ham megen Velvilje, og paastod, „at han aldrig, enten offentligt eller hemmeligt, havde tilskrevet ham noget Brev, der stred mod Fædrelandets Interesser, ligesom man heller ikke paa den Tid egentlig kunde sige, at Norges Konge var Danmarks Fiende, siden der ved Byrge Jarls Megling var sluttet Forlig, og det laa i begge Rigers Interesser at overholde Freden, da de gjensidigt trængte til hinandens Naturproducter“^[1]. Saaledes ræsonnerede imidlertid ikke Kong Christopher, og da det af Erkebiskoppens Ytringer tydeligt fremgaar, at han virkelig har staaet i Brevvexling med Kong Haakon, det være sig nu øm blotte private Anliggender eller, hvad det er rimeligere, øm de bedste Midler til at forebygge Krigen, var det i sig selv ganske rimeligt, at Kong Christopher fra sit Standpunkt af ej kunde finde sig deri. Om Høsten samme Aar, da Kong Haakon herjede i Halland og dertil Bønderne i Sjælland og Skaane rimeligviis allerede bare i fuld Opstand, kom der ved Christophers Dronning, Margretes, og hendes Fader, den pommerske Hertug Zambirs Megling i største Hast et Forlig i Stand i Lund mellem Kongen og Erkebiskoppen, hvilket man troede skulde udelukke enhver Anledning til yderligere Trætte^[2]. Men Enigheden varede ikke længer end til det følgende Aars Paaske, da Kongen holdt Thing i Lund, hvor Trætten blussede op med fornyet Styrke. Kongen, forbitret over at Erkebiskoppen ej vilde godkjende den gamle skaanske Kirkelov eller Skraa, fratog ham og hans Klerker alle de Friheder, der tidligere vare dem tilstaaede af Kronen, og inddrog alle de Forleninger, Erkebiskoppen hidtil havde haft. Erkebiskoppen bansatte den Klerk, der havde bekjendtgjort Kongens Forføjning, og ophidsede tillige, som det lader, de allerede forhen oprørske Bønder til nye Voldsomheder. Kongen henvendte sig nu til Borge Jarl, for at faa ham til at megle. I det mindste blev der mellem Kongen og Jarlen aftalt en Sammenkomst i Eretorp ved Fjælhem i Halland ikke langt fra Halmstad, til en af de første Dage i Juni Maaned^[2], „for at raadslaa om deres hemmelige Anliggender“, og til denne indstevnedes ogsaa Erkebiskoppen at møde. Ved at sammenholde Tidsbestemmelserne seer man, at denne Sammenkomst aftaltes netop i den Tid, da Kong Haakon syslede med sine Udrustninger i Tunsberg, og den Formodning ligger saaledes nær, at en af Hensigterne med Modet ogsaa bar været den, paany at benytte Byrge Jarls Megling for at faa en endelig Fred bragt i Stand mellem Danmark og Norge, og at det

1. Langebek, l. c. 598.
2. Langebek, l. c. S. 586, 588, 596. Fredagen før Viti og Modesti Dag, 8de Juni, omtales netop S. 596 som om den var den sidste Dag eller en af de sidste i Mødet.