Kongen. Siden uddeelte den unge Konge store Gaver, saaledes som det var Skik og Brug, endog til sin Fader, hvilket dog egentlig maa have været for et Syns Skyld. Erkebiskoppen gav han et ypperligt Langskib paa flere end 20 Rum, foruden andre Foræringer; ogsaa mod de øvrige Herrer viiste han stor Gavmildhed, saa at han derved strax vandt megen Yndest[1]. Tilsidst tog han sig en Hird og et stort Følge, idet han dertil fornemmelig udvalgte dem, der havde staaet i hans afdøde Broder Haakons Tjeneste. Efter Bestemmelsen skulde han forblive i Landet for at vogte og store det, medens hans Fader var borte: derfor vendte han nu tilbage til Tunsberg, medens Kong Haakon med den store Flaade lettede Anker fra Ekerøerne, og fortsatte Toget sydefter med gunstig Vind[2].
Kong Haakon styrede gjennem Øresund, og ankom Tirsdagen den 26de Juni udenfor Kjøbenhavn, hvor han lagde sig med hele den store Flaade i det saakaldte Refshaledyb (nu Kongedybet)[3]. Synet af de talrige, vel udrustede Skibe vakte megen Forfærdelse blandt de Danske. Saa stor en fremmer Flaade havde man hidtil ikke seet i Landet, og man ængstede sig saare for, hvorledes det vilde gaa, dersom Kongerne ikke forligede sig. Fredagen efter (den 29de Juni) kom Kong Christopher til Byen med en betydelig Hær og mange fornemme Herrer, hvoriblandt Erkebiskop Jakob, tre Biskopper, Fyrst Jaromar og flere. Kong Haakon lod nu melde, at han vilde forunde Kong Christopher sex Dages Frist til at underhandle, førend han begyndte Fiendtligheder. Der aabnedes ogsaa Underhandlinger, skjønt endnu ikke umiddelbart mellem Kongerne selv; men, heder det i Sagaen, der var meget, som sejlede i at Kongernes Fordringer kunde mødes, og mange af Nordmændene opmuntrede Kong Haakon til, strax at begynde at herje. Men han havde engang givet sit Ord, og vilde intet høre om at begynde Fiendtligheder, førend de ser Dage var omme. Erkebiskop Einar var især ivrig for at faa meglet Fred, og de øvrige Biskopper understøttede ham troligt heri,
- ↑ Man skulde af Sagaen formode, at Magnus ogsaa havde haft de fornemste Mænd i Selskab hos sig (i boði) og da givet dem Foræringer, skjønt det ikke siges med udtrykkelige Ord, uden hos P. Claussøn. Eller maaskee man uden Videre bør læse „messudaginn hafði Magnus k. Hákon k. í boði sinu“, o. s. v., saa at det var Magnus, der holdt Selskabet. Thi Tiden var meget knap.
- ↑ At Vinden var gunstig, sees af Reisens Hurtighed.
- ↑ Refshaledybet kaldtes dette Skibsløb efter den saakaldte Refshale, eller Banke, paa hvilken der laa en Borg ved Navn Refshaleborg; nu er der Skansen Tre Kroner. Efter Refshalebanken har maaskee den lige overfor liggende Strand eller Øre faaet Navn af Refshale-Øre, Hale-Øre, Haløre, hvilket Navn senere, da der rejste sig en By paa Stedet, afløstes af Navnet „Kjøbenhavn“, se Nordisk Universitetsskrift, II. Aarg. 25 fgg.
