Det er let at forstaa, at der under Kongernes Samtaler maatte blive afhandlet mangt og meget der stod i Forbindelse med de Anliggender, der havde bragt dem sammen, og at de navnlig maa have ønsket at besegle deres nys stiftede Venskab ved et Giftermaal mellem Medlemmer af begge Kongeætter. Christopher havde paa denne Tid selv ingen Datter af den Alder, at hun paa lang Tid kunde blive gift med Magnus, der allerede var 19 Aar gammel, og saaledes med det første maatte tænke paa at indgaa Egteskab Kong Eriks Datter Ingeborg var derimod paa denne Tid allerede i det mindste halvvoxen. Hvorledes dette nu end forholder m„ saa er det aabenbart, at Venskabet og Forbundet mellem Kongerne var oprigtigt meent. Om Haakon kan have næret Erobringsplaner med Hensyn til Halland, maa han nu ganske have slaaet dem af Hovedet. Begge Konger gav hinanden store Foræringer; saaledes tilbød Haakon den danske Konge enten Mariesuden, eller i dens Sted tre andre Skibe af hans Flaade, hvilke han vilde vælge. Christopher modtog Gaven, men vilde endnu ikke gjøre noget Valg, dette forbeholdt han sig senere, og skulde da sende Kong Haakon Bud derom. De skiltes ad i al Kjærlighed, og Kong Haakon vendte med vel forrettet Sag tilbage til Norge, hvor alle bleve glade ved hans Hjemkomst, der vist nok indtraf langt tidligere end de havde ventet. Han drog først til Tunsberg, hvor han gav Krigsfolket Hjemlov, og forkyndte, at han og hans Søn vilde tilbringe denne Vinter i Throndhjem, hvor de nu med Tryghed kunde opholde sig, siden der ikke truede nogen Fare fra Danmark. De tiltraadte ogsaa Rejsen nogen Tid efter; ikke over Land, men til Søs, rundt Kysten. Med Kongen fulgte paa hans eget Skib Dronningerne Margrete og Richiza[1].
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 293. Kong Haakons Nærværelse i Danmark dette Aar omtales ogsaa i enkelte danske Krøniker, navnlig Ryklosters Annaler; forøvrigt tales der yderst lidet om denne Sag, og hvad der meddeles er baade forvirret og ufuldstændigt. Af Interesse er det at sammenholde hermed Kong Christophers Brev fra Kjøbenhavn af 9de Juli 1217, aftrykt i Thorkelins Dipl. Arn. I. S. 217, der er beseglet af Dronning Margrete, Erkebiskop Jakob, Biskop Nikolaus af Viborg, Kongens Kantsler, Biskop Peter af Roeskilde, Hertug Valdemar af Jylland, Grev Ernst af Gleichen, Enkegrevinde Ingerd af Regenstein, m. fl.; thi man kan skjønne at alle disse Personer have været tilstede ved det nys afholdte Fredsmøde, men at flere andre, hvoriblandt Jaromar og en af Biskopperne, allerede vare afrejste, medens Kongen og de øvrige vare blevne tilbage i Kjøbenhavn.
Huitfeld en fuldstændig Forvirring, især i Chronologien. Saaledes siger han at der om hiint paatænkte Forlig mellem Kong Christopher og Byrge Jarl under den norske Konges Megling skulde holdes et Møde i Halland, men ved at læse hans Beretning om Forhandlingerne paa dette Møde seer man at dette er intet andet end Mødet ved Fjælhem, der holdtes først i Juni, tidligere end Kong Haakons Ankomst til Danmark den 28de Juni.
