hende. Hendes Søn, den unge Junker Sverre, blev dog tilbage hos Farfaderen, der holdt meget af ham. Richiza egtede siden (1262) den meklenburgske Fyrste Henrik af Werle, med hvem hun havde flere Børn. Dog vedblev hun at kalde sig Dronning[1].
Det første truende Uvejr synes, som sagt, at maatte være gaaet over for Kong Christopher, uagtet vi intet bestemt erfarer derom af de magre mangelagtige danske Krøniker, der omhandle disse Aars Begivenheder. Vist er det, at ingen Hjelpetropper i dette Aar sendtes til Danmark, enten fra Sverige eller Norge. Kong Haakon og Byrge Jarl lode kun Kong Christopher melde, at de skulde komme ham til Hjelp, naar det behøvedes; derhos sendte Kong Haakon ham Mariesuden, hvilken Dronning Margrete havde ført fra Bergen, og som Christopher sandsynligviis gjennem de Gesandter, han affærdigede til Norge om Vinteren, havde udbedet sig. Kong Christopher takkede særdeles venligt for den smukke Gave og de gode Løfter. Det kan heller ikke for Øjeblikket have staaet saa slet til for ham, siden vi erfare, at han ej alene tugtede de oprørske Bønder, men ogsaa sammenkaldte en Rigsdag i Odense for at lade sin Søn krone, hvilket dog hindredes af Erkebiskoppen, der selv udeblev, og forbød ogsaa de øvrige Biskopper rinder Bans Straf at komme. Dette, saavel som al den øvrige Ulempe, Erkebiskoppen havde forvoldt, foranledigede Christopher til at oplægge Raad med sine nærmeste verdslige Venner om at fængsle Erkebiskoppen og flere af hans Tilhængere, for saaledes, om muligt, endelig at skaffe sig Ro i Riget, uanseet at et saadant Skridt tvertimod kunde afstedkomme megen Forvirring, da Erkebiskoppen paa det før omtalte Møde i Vejle netop havde faaet det bekjendte Statut vedtaget, der ogsaa senere af Paven var bekræftet[2], at dersom nogen Biskop inden Riget efter Kongens Befaling fængsledes eller paa anden Maade leed større Overlast, skulde hele Riget belægges med Interdict[3]. Men til den Tid maatte vel Christopher netop regne paa at have Kong Haakon og Borge Jarl i Baghaanden. Kong Haakon drog paa Tilbagevejen fra Elven først til Tunsberg, hvor han mødtes med Dronning Margrete og tilbragte en kort Tid, derfra tog han Vejen til Bergen, hvor han ankom omtrent ved Christi Himmelfartsdag (2den Maj), og tilbragte den største Deel af Sommeren, idet
- ↑ Se Suhm X. 850. Her anføres et Diplom„ i hvilket Richizas Sønner, Junkerne til Werle, kaldte hende Dronning af Sverige: Dronningtitlen havde hun fra Norge, og Tillægget „af Sverige“ antyder saaledes kun hendes Herkomst.
- ↑ Dette er det bekjendte Statut, almindelig benævnt efter Begyndelses-Ordene: Quum ecclesia Daciana (adeo gravi persecutioni sit exposita).
- ↑ Pave Alexanders Bekræftelse paafulgte i Novbr. 1257.
