blandt de faldne. Jon Gautssøns ældre Søn, Arnbjørn Jonssøn[1], opfostredes af Biskop Nikolas, og blev, som vi have seet, en af Baglernes fornemste Høvdinger, hvilket dog ikke afholdt ham fra, efter at Baglerpartiet havde underkastet sig Kong Haakon, at tjene denne med ubrødelig Troskab og den største Iver: det er ovenfor viist, hvorledes han i Tronkrigenes sidste Tid var forlenet med Borgesyssel og saa at sige var Statholder i Viken. Men den Omstændighed, at han saa tidligt blev dragen ind i Baglernes og Vikverjernes Interessen synes at have gjort ham fremmed for sin egentlige Hjemstavn, Søndhordland. Her finde vi Gaut Jonssøn, der maa have været hans yngre Broder, boende paa Mel i Kvinnhered, og optrædende som Medlem af Birkebeinernes Parti, medens Arnbjørn endnu hørte til Baglernes: et Tilfælde, der, som vi have seet, ej var saa sjeldent, og paa hvilket vi og have Exempel i Blindheim-Ætten, hvor Gregorius Jonssøn hørte til Birkebeinernes, Ragnvald Hallkellssøn derimod til Baglernes Parti. Gaut var en mægtig Mand, der foruden Gaarden Mel ogsaa sees at have ejet de nærliggende Halteberg og Sæm, ligesom han vel og ejede det før nævnte Ænes og en heel Deel andet Gods der i Egnen, eller i det hele taget hvad der ligger til Grunden for det senere rosendalske Gods. Gaut maa have været en særdeles klog Mand, siden Hertug Skule, der især betragtede ham som sin verste Fiende blandt Kongens Omgivelser, kunde tage Anledning af hans Eenøjethed til at sammenligne ham med Odin, og Snorre Sturlassøn til at besynge denne Lighed i et Vers. Forøvrigt skal han have været en stor Ven af Sturlungerne, og det heder udtrykkeligt om ham, at han var gjev i sin Ætt og hele Adferd[2]. Hans Søn, Finn Gauts-
- ↑ At Arnbjørn Jonssøn var Søn af Jon Gautssøn, siges udtrykkeligt i Haakons, Guthorms og Inges Saga Cap. 4, og at Gaut Jonssøn ligeledes var Søn af Jon Gautssøn, kan sluttes saavel af Opkaldelsesprincipet, som af at Mel i Kvinnhered, nær ved Ænes, var hans Hjemstavn. Det kunde imidlertid synes noget besynderligt, at to saa fremragende Mænd som Arnbjørn og Gaut ikke nogensinde udtrykkeligt omtales som Brødre. Dog kan det vel forklares deraf, at Arnbjørn aabenbart var meget ældre, og lige fra Barndommen af opdragen paa Østlandet hos Biskop Nikolas. Af den Omstændighed, at Arnbjørn, skjønt den ældste, dog ikke er opkaldt efter sin Farfader, tør man maaskee ogsaa slutte, at han kun var en naturlig Søn, fød medens Jon opholdt sig paa Østlandet, hvorimod Gaut maa have været egtefød. Alt dette saavel som den Omstændighed, at de en lang Tid borte hver til sit Parti, forklarer noksom, hvorledes de kunde være ganske fremmede for hinanden, saa at det ikke engang faldt Folk ind at betragte dem som Brødre.
- ↑ Dette bevidnes i Aron Hjørleifssøns Saga Cap. 23 (se ovenfor III. S. 931) samt især i Sturlunga Saga X. 15, hvor hans venlige Opførsel mod den hjelpeløse Sturla Thordssøn udførligt berettes, uden al Tvivl efter Sturlas egen Relation.
