da Erkebiskop Jakob rimeligviis allerede var sat paa fri Fod. Dette er maaskee endog skeet efter Kong Haakons udtrykkelige Raad og Ønske, da det vistnok maatte forekomme ham, den oprigtige Ven af Kirken, betænkeligt, ja endog formasteligt, at holde en saadan Mand fængslet, ligesom ogsaa hans Frigivelse var den eneste Maade til at faa det Interdikt hævet, der hvilede over Riget, og som maa have fyldt alle fromme Gemytter med Uro og Bedrøvelse. Kong Haakons Nærværelse i Danmark har saaledes dog vistnok bidraget ikke saa lidet til, i det mindste for en Tid, at gjenoprette Orden og Rolighed i Landet. Da han omsider vendte tilbage til Norge, tog han, som det synes, Vejen lige til Bergen, hvor han ogsaa tilbragte den følgende Vinter (1259–1260).
Forinden vi gaa videre i at omhandle de politiske Begivenheder under Kong Haakons Regjering, ville vi berette om Kongedatteren Christinas i flere Henseender merkelige Rejse til Spanien, der i Sagaen beskrives saa udførligt, at man næsten maa formode at en af dem, der vare med, har efterladt skriftlige Optegnelser, som Sagaskriveren siden benyttede. Dog havde han Lejlighed nok til ogsaa at lade sig mundtligt underrette derom af dem, som selv havde været med, thi da Sagaen forfattedes kun syv Aar efter deres Tilbagekomst, maatte de paa den Tid endnu have alt i friskt Minde, hvad ogsaa Beretningens nøjagtige Overeensstemmelse med, hvad man andenstedsfra veed om Forholdene i Spanien, noksom viser. Kongedatteren ankom, som bi allerede ovenfor have berettet, til Yarmouth i England, hvor Kong Henriks Søn Edward, der siden fulgte ham i Regjeringen, tre Aar forud havde egtet Eleonora, en Syster af de castiliske Kongesønner, mellem hvilke hun skulde vælge. Der tales dog intet om at hun aflagde noget Besøg ved det engelske Hof, eller gjorde Bekjendtskab med sin tilkommende Svigerinde. Tvert imod lader det til, at hun kun har anløbet Yarmouth, og derfra fort-
viser, at de fortrinlige Nestved-Annaler saavel som de esromske have Ret, naar de udtrykkeligt sige at Erkebiskoppen slap ud 1259, men at Huitfeld og flere fejle, der lade ham sidde fængslet til 1261. Naar saaledes Erkebiskoppens Frigivelse indtraf, medens Kong Haakon laa for Kjøbenhavn med en mægtig Flaade, for at understøtte Dronningen, er det umuligt andet, end at han maa have været tagen paa Raad med ved en faa vigtig Sag, ja det synes endog, som om han maa have haft en væsentlig Skemme derved, eller rettere have foranlediget den, deels fordi han tidligere havde staaet i Venskabsforhold til Erkebiskoppen, deels fordi han maatte erkjende hans Frigivelse for den første Betingelse for Rolighedens Gjenoprettelse i Landet.
