forud til Sarre[1], hvorfra han med Biskop Peter af Astorga reed Christina imøde. Dagen efter (Juleaften) ankom Christina til Burgos, hvor hun blev modtagen paa det bedste og fik Qvarteer anviist for sig og hele sit Følge i det Kloster, hvor Kejserinde Berengaria opholdt sig[2], sandsynligviis Benedictinerklostret St. Ivan. Christina tilbragte de tre Juledage der i Staden og ofrede tredie Juledag ved Messen et kosteligt Sølvkar, Mage til det, hiin havde ofret i Rouen. Dette, siges der, vakte almindelig Beundring. Fjerde Juledag forlode de Staden, da Kong Alfonso, som opholdt sig i Palencia, gjerne ønskede at treffe sammen med hende Nytaarsdag. Ved Afrejsen sendte Kejserinden 7 Fruentimmersadler til hende og hendes Damer, samt et Stykke kosteligt guldindvirket Tøj, kaldet Baldakin, som hun selv skulde bære. Den Dag, da hun ventedes til Palencia, reed Kong Alfonso med et talrigt Følge ud imod hende, modtog hende som sin egen Datter, og førte selv hendes Hest ved Tøjlen ind i Staden. Tre Dage efter, den 3die Januar, drog Kongen selv med hende til Valladolid, hvorfra Kongens Søn, som det heder – han var da kun et toaars Barn[3] – kom dem imøde med en „utallig Mængde Riddere, Baroner, Erkebiskopper, Lydbiskopper og Afsendinger baade fra Christne og Hedninger“ (det vil sige Mohammedanere)[4]. Kongen lod hende anvise en sømmelig Bolig i Staden,
- ↑ Stedet kaldes i Haandskrifterne Satire, Sarri eller Sarti (Flatøbogen). Man har antaget det for at være Soria, hvilket dog er umuligt, da Soria ligger 12 til 15 norske Mile fra Burgos, og saa langt kunde Damer umulig rejse til Hest paa tre Dage, end sige paa een. Det er tydeligt, at „Sarre“ maa have ligget ganske nær ved Burgos, ikke engang en fuld Dagsrejse derfra. Her maa vi derfor med størst Rimelighed gjette paa den lille By Sarrasin, omtrent en norsk Miil søndenfor Burgos, hvor det netop var rimeligt, at Don Luis var dragen Christina imøde for at modtage hende paa sin Moders Vegne. Maaskee har der i Sagaens oprindelige Text staaet „Sarsi“.
- ↑ Muligt, at Berengaria havde sit stadige Tilhold der i Klostret, Sagaen kalder hende, noget uegentligt, Kongens Syster; hun var vistnok Syster til en spansk Konge, det vil sige til Alfonsos Fader, men ej til ham selv.
- ↑ I Sagaen staar „Kongens Søn“. Dette kan ikke vel tages i anden Betydning end at det maa have været Kongens egen Søn, thi da der netop strax efter er Tale om hans Brødre, vilde enhver af disse have været betegnet som saadan. Men der er heller intet i Vejen for at antage, at Barnet Ferdinand, der paa denne Tid vel ikke kan have været mere end 2 Aar gammel, da han ej nævnes i Breve førend Januar 1256, dog i egen Person er bragt med i Processionen, ligesom han altid nævnes i Privilegierne.
- ↑ Blandt de Høvdinger, der ved denne Tid undertegne som Vidner paa Alfonsos Kongebreve, forekomme og de arabiske Fyrster Abu Abdalla Abenasar Konge i Granada, Abenmafon, Konge af Niebla, og Mohammed Aben Mohammed Aben Hut, Konge i Murcia, alle tre „Vasaller af Kongen“. Det er sandsynligviis disse og deres Følge, der forstaaes ved de „Hedninger“, der vare i Toget, thi da de nævnes i Breve saavel af October 1257 som af Februar
