hvor opbragt han var. Da hans Skib skulde lægge op i Nid-Elven, blev det af Strømmen drevet hen mod Øren lige over for Bakke, og kom paa Grund. Erkebiskoppen var strax paa Ferde, roede til, og gjorde ivrige Anstalter for at faa Skibet flot, men Kongen frabad sig Hjelp af ham, og lod kun sætte Støtter under det, for at det ej skulde kantre, naar Fjæren indtraadte. Ved Flodtid blev det flot og kom løst, saa at Kongen kunde lægge ind til Byen. Her blev han modtagen af Erkebiskoppen med en højtidelig Procession. Men paa den ene Side af Erkebiskoppen gik den før omtalte Suhm„ der just var kommen til Byen[1], enten, ifølge Kongens Indkaldelse til Biskopperne, eller, hvad der var rimeligt, for at lade sig indvie; Synet af ham maa have været Kongen særdeles modbydeligt. Efter den Tids Skik og Brug skulde baade han og Erkebiskoppen kysse Kongen. Dette skede ogsaa, og denne fandt sig vel deri som en uundgaaelig Ceremoni, men, heder det, Lodins Kys var ikke synderlig hjerteligt. Kongen havde ikke været længe i Byen, førend han og hans Søn Magnus havde en Sammenkomst med Erkebiskoppen angaaende Biskopsvalget i Hamar. Kongen protesterede aldeles imod Lodins Valg, Erkebiskoppen vilde derimod ikke høre om andet end at Lodin skulde være Biskop. De kunde ikke komme til Enighed. Trætten blev overhaands heftig, og da Erkebiskoppen ikke vilde give efter, appellerede Kongen omsider til Paven, hvorover igjen Erkebiskoppen blev yderst forbitret. Kong Magnus og andre fælles Venner af Kongen og Erkebiskoppen søgte nu at megle Fred, medens Lodin fandt det raadeligst at drage sig tilbage, og frasige sig Valget. Den, som Kongen ønskede til Biskop, var hans Klerk Gilbert, der tidligere havde været Archidiaconus paa Hjaltland, og hvis Navn viser at han maa have været en Skotte. Omsider lykkedes det Kong Magnus at bringe en Sammenkomst i Stand mellem sin Fader og Erkebiskoppen, ved hvilken Sammenkomst ogsaa den nys nævnte Gilbert, saavel som Biskop Richard af Syderøerne[2], der sandsynligviis havde indfundet sig til det forestaaende Møde, vare tilstede; og da Kongen fremdeles holdt paa, at Gilbert og ingen anden skulde have Biskopsstolen, gav Erkebiskoppen endelig efter og valgte ham. Men da Sagen nu engang var appelleret til Paven, sendtes Gilbert selv til den pavelige Curie med Breve baade fra Kongen
- ↑ Siden det udtrykkeligt siges, at Lodin „var kommen til Byen“, maa man slutte at han var Chorsbroder i Hamar, ej i Nidaros; l den stockholmske Codex staar ogsaa udtrykkeligt „kórsbroðir í Hamri“.
- ↑ I Udgavens Text staar „Biskup af Suðrheimum“, hvilket sidste øjensynligt maa være Skriv- eller Læsefejl for „Suðreyjum“; hvad der ogsaa staar i den stockholmske Codex, og rimeligviis ogsaa i Flatøbogen og Skaalholtsbogen.
