Trediedeel af Landet, synes at have haft Syssel paa Møre[1]. Hans Gaard, Thornberg (nu Tanberg), laa i den bedst bebyggede Deel af Ringerike, og efter al Sandsynlighed var han af en meget gammel Æt, maaskee beslægtet med den Æt, der beboede Nabogaarden Veigen, og til hvilken Baglerhøvdingen Philip hørte. Alf nævnes ikke mere efter Hertugens Fald; maaskee han strax efter er død, eller at Kongen bar haft noget imod ham; hans og Ingebjørgs Søn Erling derimod omtales som Lendermand i Aaret 1263; dennes Søn, opkaldt efter Farfaderen, var den berømte Søkriger og Jarl Alf Erlingssøn, der i det følgende vil blive omtalt.
De øvrige Høvdinger, der nævnes paa denne Tid, synes, som sagt, at have været af ringere, eller i det mindste ikke saa mægtige Ætter, og fornemmelig at skylde Borgerkrigene deres Opkomst. Først og fremst blandt dem maa vi nævne Jon Staal og hans Søn Brynjulf Jonssøn paa Hvaal i Sogn. Det er muligt, at Jon bar været af en gammel Æt, men da han var en af Birkebeinernes Krigshøvdinger under Sverre, og hverken han eller hans Forfædre tidligere nævnes, er det modsatte sandsynligst. Sverre havde faa trofastere og paalideligere Tilhængere end ham. Hvor længe han levede, vides ikke; sidst omtales han i 1225, da han kom tilbage fra en Pilegrimsrejse til Canterbury, og meldte Kongen Peters Udnævnelse til Erkebiskop. Hans Søn Brynjulf Jonssøn var, ligesom han selv, Lendermand, og var sandsynligviis allerede bleven det før hans Død. Han førte, naar han ikke var hos Kongen, et stort og gjestfrit Huus paa sin Fædrenegaard Hvaal[2], og vil for Resten temmelig ofte i det følgende blive omtalt som en af Kongens ypperste Mænd. Blandt disse nævnes ogsaa Agmund Krøkedans, der i det mindste 1239 havde faaet Syssel i Orkedalen, men for den Sags Skyld lige fuldt gjerne kan have været fra den sydlige Deel af Landet; navnlig er det ej usandsynligt, at han egentlig havde hjemme paa Grenland, eller i Omegnen af Skien[3]. Saavel hans Navn, som den Omstændighed, at han eller hans Forfædre aldeles ikke nævnes tidligere, synes at betegne ham som en, der selv havde svunget sig op fra de menige Krigeres Rækker. Om han endnu ved den Tid, vi her have for os, var bleven Len-
- ↑ Se ovenfor III. S. 907.
- ↑ Herom handler Sturlunga Saga, VIII. 2. jvfr. Samlinger til det Norske Folks og Sprogs Historie, I. S. 3 og ff.
- ↑ Dette sluttes deraf at der i Skien var en Gaard, der hed „Dansen,“ hvilket man, efter de Tiders Skik, snarest skulde antage dannet efter Ejerens Familienavn, ligesom Pausen i Oslo, Leppen, Guldskoen o. fl. i Bergen. Nu sees det, at Agmunds Sønnesøn kaldtes ligefrem Agmund Dans eller Unge-Dans (Annalerne ved 1302, 1309): „Dans“ var altsaa det egentlige Familienavn, og „Krøkedans“ kun en Udvidelse deraf.
