Denne siden er korrekturlest
201
1260. Vigtige Retterbøder vedtagne.
Disse Retterbøder, hvortil og kom strenge Forbud mod Meeneed og Omgang mod Naturen, findes nu vistnok i sin Fuldstændighed kun indførte i den ældre Frostathings-Lovbog, men Indledningen selv er stilet til hele Norges Indbyggere; og i et kort Indbegreb af de vigtigste, der meddeles i den nyere Landslov, given af Kong Haakons Søn Magnus, siges der udtrykkeligt, at de bleve givne for det hele Land[1]. De ere altsaa vist-
- ↑ De i Frostathingslovens Indledning in extenso optagne Retterbøder findes desværre ikke længer fuldstændigt i det nyere nogenlunde hele Haandskrift, hvorefter Loven er udgiven, men afbrydes ved den ovenfor omtalte Lacune, Art. 13. De 12 Artikler, som staa at læse forud for denne, ere: 1. Indledningen, samt Forbud mod Drab paa sagesløs Mand; 2. om at herefter ej længer alt Jordegods og Løsøre skal betales i Thegngilde: 3.–4. om Bøder efter den aflivede Drabsmand; 5. Om Landsvist og Fredkjøb m. m.; 6. om Hevn og Forlig for Saar eller Legemsfornærmelser: 7. om Hevn for vanærede kvindelige Paarørende; 8. Om Drab af andre end Gjerningsmanden: 9.–10. Om Tyveri og Bortløben med andres Koner; 11. om Omgang mod Naturen; 12. om Sysselmænds Forsømmelighed og Pligter. Den 13de Artikel, hvoraf kun de to første Linjer findes, handler om Manddrab. I Haakonarbok Cap. 20 findes strax efter den forudskikkede Indledning, at disse „særegne Bestemmelser“ (einkamál) bleve vedtagne paa Frostathing, først oven nævnte Art. 8, om Drab af andre end Gjerningsmanden; dernæst Art. 9 og 10, om Tyveri og Bortløben med andres Koner: derimod findes Art. 1 foran i Cap. 14, Art. 2 i Cap. 15, Art. 3 og tildeels Art. 4 i Cap. 16, Art. 5 i Cap. 17, hvorved det dog under Art. 2, Cap. 15 er udtrykkeligt bemerket, at den formildede Bestemmelse om Thegngilde skyldes Kong Haakon, der gav den paa Fleres Bøn. De øvrige Artikler forekomme ikke i Haakonarbok. Derimod meddeler, som tidligere bemerket, Kong Magnus“s nyere Landslov i 10de Afdeling, eller Retterbods-Afdelingen, de ser vigtigste af Kong Haakons Retterbøder, nemlig a) om Nedsættelsen af Bøderne til ⅓, b) om Drab af andre end Angjeldende, c) om Lemlæstelser, d) om Tyveri og Bortløben med gifte Koner, e) om Lettelse med Hensyn til Thegngilde, f) om ulovlige Paalæg. Af disse Retterbøder findes den vigtige om Bødernes Nedsættelse, og den om Lemlæstelser, ikke i Indledningen til Frostathingsloven: men her er al Grund til at antage, at de have staaet paa det Blad eller de Blade, der mangle efter Begyndelsen af Artiklen: ved Bestemmelsen om Thegngilde er ogsaa den Omstændighed, at uagtet den ellers næsten Ord til andet stemmer med Art. 2 i Frostathingsloven, staar der udtrykkeligt, at Thegngildet nedsættes til 8 Ert. 13 Mk., medens Frostathingsloven samt Haakonarbok kun sige „saa meget som Skik og Brug er“, Sandsynligviis har da Bestemmelsen om Bødernes Nedsættelse, der maa have været en af de sidste, indeholdt nogle Ord om at denne Nedsættelse ogsaa skulde gjelde Thegngildet, og ved Redactionen af Udtoget har man paa hiint Sted indtaget Forandringen. Eller det kan nok være muligt, at Bestemmelsen om Bødernes Nedsættelse er skeet sildigere end det her omhandlede Møde paa Frostathing, nemlig paa det Thing, Kongen holdt i Bergen strax før sin Udfart 1263, og hvor han, som det udtrykkeligt siges, ordnede mange Landet vedkommende Anliggender og indrømmede Bønderne i det mindste een Lettelse, (se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 317). Men om saa er, at Nedsættelsen først da har fundet Sted, saa slutter den sig dog saa nøje til hvad der allerede var antaget paa Frostathing, at den i det
