Skibet, som førte dem, i Laxevaag, da Storm hindrede dem fra at løbe lige ind til Byen. Begge Kongerne saavel som Erkebiskoppen og de ypperste af de allerede talrigt forsamlede Bryllupsgjester vilde strax ro ud og byde dem velkommen, men Vejret var for haardt, og de maatte lægge ind igjen; først længer ud paa Dagen lykkedes det dem at komme ud, og da var der et særdeles glædeligt Møde. Saavel den gamle som den unge Konge modtoge Bruden med den største Kjærlighed, og Kong Haakon ytrede siden, at vel havde han forhen haft de bedste Tanker om hende og foresat sig at modtage hende med aabne Arme, men at han nu, efter at have seet hende, var dobbelt glad i hende, og vilde vise hende endnu større Hæder end han fra først af havde tænkt. Efter alt hvad man kan skjønne af hvad der hist og her ytres, maa hun og have været særdeles elskværdig, ligesom det overhoved lader til, at alle disse fire Døtre af Kong Erik Valdemarssøn vare smukke af Udvortes[1]. Der maa have staaet stort Ry af hendes Skjønhed og Ynde, siden Kong Magnus øjensynligt var faa utaalmodig efter at faa hende at see, og stundede saa særdeles efter Brylluppet; og den Kjærlighed, som man tydeligt kan see at Kong Magnus bar til hende lige fra det første Møde, viser at de store Forventninger ikke skuffedes ved det nærmere personlige Bekjendtskab. Men ogsaa om Kong Magnus’s Elskværdighed maa der have været megen Tale, og man maa have priist den Kongedatter lykkelig, der fik ham til Egte, thi ellers vilde vel neppe Jomfru Ingeborg have vist sig saa redeboen til at følge med de norske Gesandter, og sætte sig ud over saa mange Hensyn. Det er klart, at Giftermaalet laa hende lige saa meget paa Hjertet, som Magnus, og det lader ikke til at hun mere end Magnus i det senere Samliv havde nogen Anledning til at angre det. Hvo skulde vel have troet at en under saa heldvarslende Forhold og med saa stor gjensidig Kjærlighed stiftet Forbindelse skulde afføde langvarige og blodige Krige, der udtømte begge Rigers Kræfter, og ved sine Eftervirkninger bragte dem paa Undergangens Rand?
Det blev bestemt, at Jomfru Ingeborg ikke skulde hylde sit Indtog i Kongsgaarden førend ved Brylluppet; hun og Biskop Haakon fik derfor
- ↑ Ingeborgs ulykkelige Syster Jutha beskrives især som „en Engel fra Himlen“, se den svenske Riimkrønike, hvor det ogsaa tidligere heder om Kong Eriks fire Døtre (i Krøniken forhøies deres Antal urigtigt til fem) at de alle vare „væne“.
By omtrent 14de August; deres Ophold der varede altsaa 12 Dage; denne Tid kunde Kongedatteren vel behøve til at udhvile sig efter Rejsen og forberede sig bedre til det forestaaende Mode med Kongerne, ligesom Biskop Haakon ogsaa maatte lade det Brev, hvori han bebudede sin Ankomst, faa noget Forspring.
