kjærlig Søn, og det vilde være en Skam, om vi ikke undte eder den højeste Ære, som med Guds Miskund kan blive eder til Deel“. Dermed var Sagen afgjort, og det unge Kongepars Kroning bestemtes allerede til Korsmessedagen den 14de September, der faldt paa en Onsdag og saaledes var Dagen umiddelbart efter den tredie Bryllupsdag[1]. Forberedelserne bleve i Hast gjorte, og man søgte saa nøje som muligt at iagttage de Ceremonier, der vare fulgte ved Kong Haakons egen Kroning, og som rimeligviis havde været foreskrevne af Cardinal Villjam. Aarle om Morgenen blev der sunget Tider over hele Byen, og da Tiderne vare sluttede, begav alt Folket sig op i Kongsgaarden. Den største Deel af Hirden iførte sig sin Rustning for, ligesom forrige Gang, at rydde Vejen til Christkirken; derpaa begyndte Processionen, først gik Hirden, derpaa de, der bare Merkerne, saa Sysselmændene og Skutilsveinerne, derefter Lendermændene, derefter 4 Lendermænd, bærende et Tavlbord med Kongeskrudet og Kroningsdragten mellem sig over deres Hoveder; derpaa kom Erling Alfssøn og Brynjulf Jonssøn med de to Rigsvonder (Sceptre), saa Knut Jarl med Kronen, og ved Siden af ham Gaut Jonssøn med Kroningssverdet. Knut Jarl var meget syg, saa at to Stallarer maatte understøtte ham. Tilsidst kom Kongerne selv. Ved Gaardsporten kom Biskopperne, Abbederne og den øvrige Gejstlighed imod dem i Procession, og istemmede Sangen (ecce mitto angelum meum), idet de gik ind i Kirken og op til Alteret. Her blev der nu sunget Messe, og efter Messen foregik den egentlige Salving og Kroning. Kong Haakon selv og Erkebiskoppen med tre andre Biskopper omgjordede Magnus med Kroningssverdet. Da han var kronet, førte Erkebiskoppen ham til hans Sæde, og derefter kronedes Dronning Ingeborg; da hun ikke var med i Processionen, maa hun vel, med Damerne, have indfundet sig i Kirken tidligere. Der opholdt sig just paa denne Tid i Norge, saaledes som vi nedenfor omstændeligen skulle berette, et Par skotske Gesandter, hvoriblandt en Ridder Missell. Denne betragtede Højtideligheden fra sin Plads oppe over Choret med stor Forundring, da det nemlig ikke var Skik og Brug at krone de skotske Konger[2]. Det Hele gjorde
- ↑ Flatøbogen, som ellers plejer at være saa nøjagtig, fejler dog, merkeligt nok, her, idet den nævner Thorsdagen (fimta dag) som Kroningsdagen. Det maa være fejlagtigt, da de andre Haandskrifter eenstemmigt have Onsdag og Korsmessedag, der i 1261 faldt paa en Onsdag. I Sturlungasaga X. 10 staar der urigtigt at Magnus blev kronet Olafsmessedag fyrre, (29de Juli), hvilken indtraf førend Ingeborg endnu var ankommen til Norge. I X. 21 staar der atter at Magnus blev kronet Olafsmessedag, men det tilføjes dog, at Dronning Ingeborg kronedes Korsmessedagen. Magnus’s Kroningsdag maa vel være bleven forvexlet med hans Faders.
- ↑ Saaledes staar der udtrykkeligt i Sagaen, skjønt Fordun oftere taler om de
