Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/24

Denne siden er korrekturlest
10
Haakon Haakonssøn.

havde den paalidelige Knut Jarl til at varetage sine Interesser i den Deel af Landet, behøvede han heller ikke selv at være tilstede der.

Allerede ved her ovenfor at omtale de navnkundigste Høvdinger i Norge paa denne Tid have vi ved flere af dem antydet, hvilke Sysler de havde. Nøjagtigt at gjøre Regnskab for, hvorledes Syslerne vare fordeelte, er umuligt. Vi have seet, at Knut Jarl havde Naumdølafylke, halve Throndhjem og halve Sogn, medens Gregorius Andressøn havde Borgesyssel: disse vare, saa vidt vides, de større Forleninger i enkelt Mands Værge, eller et Slags Statholderskaber, overdragne disse Herrer paa Grund af deres bøje Byrd. Paa Haalogaland havde vel, som ovenfor nævnt, Paal Vaagaskalm mest at sige, men der maa ogsaa have været andre Sysselmænd, hvis Navn ej kjendes, da Haalogaland var deelt i flere Sysler. Navnlig er det ubekjendt, hvo der nu havde den nordligste Syssel og Finneferden. Hvad den søndre Deel af Throndhjem angaar, da havde som nys bemerket, Agmund Krokedans rimeligviis endnu Syssel i Orkedalen, Sigurd Biskopssøn paa Nordmøre, Arne Blakk i Raumsdal, Peter Paalssøn paa Søndmøre, Brynjulf Jonssøn og Isak i Bo i den anden Halvdeel af Sogn[1], Gaut Jonssøn i Søndhordeland, og Baard paa Hestbø i Ryfylke. Men hvo der havde Syssel i Fjordene og Nordhordeland, vides ikke; man skulde her snarest gjette paa Haakons Søn, Sigurd Kongssøn, der altid regnes blandt de ypperste Høvdinger. Ligesaa lidet erfares der, hvo der havde Syssel paa Agder. I Viken havde, som oven nævnt, Simon Kyr Syssel, aabenbart paa Sydsiden af Svinesund, eller i den nordre Deel af Ranafylke; Gunnar Kongsfrænde havde, i det mindste i 1249, Elvesyssel eller den sydligste Deel, men derforuden nævnes Lodin Gunnessøn og hans Søn Jon Lodinssøn, Jon Drottning og flere, som Sysselmænd i i Viken[2]. Flere af de sidst nævnte have da formodentlig haft deres Sysler paa Vestfold og i Oslo. Paa Oplandene var Munan Biskopssøn den mest anseede Sysselmand, men foruden ham maa der have været mange andre.

Af Rigets Biskopper var, som vi allerede vide, Erkebiskoppen, Sigurd, i ret god Forstaaelse med Kongen, og maaskee endnu mere Askell i Stavanger, hans forrige Capellan. Man merker heller ikke andet end at Kongen stod i det bedste Forhold til Arne i Bergen. Med Paal i Hamar var Tvisten forlængst bilagt, og nu, siden Hertug Skule var død, var det heller ikke sandsynligt, at den kunde blusse op paany,

  1. Om Isak i Bø se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 109, jvfr. ovenfor III. S. 682.
  2. Se især Haakon Haakonssøns Saga Cap. 285.