ligefrem gjorde Fordring paa den hele Arv efter Snorre, og at denne Fordring af nogle blev anerkjendt, af andre blev bestreden. For Kongen bar det af yderste Vigtighed, ved Erhvervelsen af virkelige Besiddelser at vinde det første egentlige Fodfeste paa Øen, og vænne Indbyggerne til at see Kongemagtens Attributer, Kongsgaarde og Krongodser, ved Siden af deres egne Ejendomme; ej alene kunde han ved at bortforlene dem til sine Tilhængere skaffe disse, naar det gjaldt, en passende Underholdning, men Bortforleningen selv var atter en kongelig Regjerings-Act, der viste Øens Indbyggere, at en Kongemagt nu havde rejst sig imellem dem. Sandsynligviis har Gissur Thorvaldssøn viist sig noget utilbøjelig til at anerkjende denne Kongens Fordring eller paa andre Maader mishaget ham, siden han ikke strax vendte tilbage til Island, men forblev i Norge henved tre Aar, hvilket vil sige det samme som at Kongen ikke tillod ham at forlade Landet, medens han derimod nu endelig bønhørte Thord Sighvatssøn Kakale, og tillod ham at vende tilbage til sit Fædreland, efter fem Aars Fraværelse, eller, hvad man lige saa godt kan kalde det, Landflygtighed. Hvad Overeenskomst der sluttedes mellem Kongen og Thord før dennes Afrejse, eller paa hvad Betingelser han fik drage hjem, nævnes ikke, uagtet dog synes som om en saadan Overeenskomst maa have fundet Sted. Ved den brave Aron Hjørleifssøns Bestræbelser var Thord nu kommen paa en god Fod med Kongen, og optagen i hans Hird[1]. Der tales i det Følgende, efter at Thord endnu engang havde været hos Kong Haakon, om Løfter, han havde gjort denne, der sees at have været af samme Slags, som de, Broderen Sturla tidligere havde paataget sig, nemlig at virke for Islands Underkastelse under den norske Krone; ligeledes see vi, at han underlagde sig Snorre Sturlassøns forrige Besiddelser, hvoraf man maa slutte at han har været forlenet med dem. Men i Sturlungasagaen nævnes der intet om, naar hiint Løfte blev givet, og det rimeligste er derfor unegteligt, at Løftet allerede er givet eller Overeenskomsten sluttet ved hans første Overrejse i 1242.
Sandsynligviis var det fra Bergen, at Thord Kakale nu satte ud for efter faa mange Aars Forløb at gjensee sin Fædreneø, hevne sine Frænder, og maaskee virke for Kong Haakons Interesser. I Følge med ham,
- ↑ Dette staar ikke med tydelige Ord i Arons Saga, men maa sluttes deraf, at Thord først virkelig havde anholdt om at blive Hirdmand, hvilket Kongen dengang, som Thord selv troede, efter Arons Indskydelser, havde negtet, og at Kongen siden, da Aron havde indlagt Forbøn for ham og anholdt om at Kongen vilde tage en Beslutning, der kunde være Thord til Hæder, svarede, „at han vilde føje sig efter hans Bøn, og at Thord kunde blive ved hans Hof“. Dette kan ikke forklares paa anden Maade end at Thord blev Hirdmand.
