Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/247

Denne siden er korrekturlest
233
1242. Islandske Begivenheder. Thord i Vestfjordene.

nogen mere til Hjertet end dig; du har forhen altid plejet at staa mine Frænder bi, naar de havde deres Net at forfegte, og jeg haaber at du nu ogsaa vil vise mig det samme Venskab; man har desuden sagt mig, at du blev faa forbitret over den Maade, hvorpaa man skilte dig og Urøkja fra hinanden, at du nok kunde have Loft til at bistaa den, der hevnede denne Skjændselsdaad“. Sturla sagde at han, saavel som de bedste Mænd der i Egnen, befandt sig i en vanskelig Stilling, fordi de havde aflagt Kolbein Troskabseed. Men Thord sagde at denne Eed, som nødtvungen, ikke var bindende. Sturla havde alt for megen Lyst til at tage Parti, til at han ikke skulde lade sig slaa af dette Argument, og han tilsagde derfor Thord foreløbigt sin Bistand; men han vilde dog ikke aabenlyst slutte sig til ham, førend han kom tilbage fra sin videre Rejse til de nordvestlige Fjordegne[1]. Thord drog da videre. Da han kom til Hage paa Bardestrand, hvor hiin Eyvind Prest boede, der havde givet sin Svoger Gisle det fiffige Raad at have en anden Kolbein i Tankerne end Kolbein unge, naar han aflagde Eden, lod han sende Bud efter Gisle og alle de mest anseede Bønder paa de Kanter. De indfandt sig ogsaa, og Thord henvendte sig nu til dem, og først og fremst til Gisle, som den fornemste, med den Begjæring, at de vilde gribe til Vaaben for ham og følge ham syd til hans Svoger Halfdan, forat de tilsammen enten kunde tilkæmpe sig sin Ret, eller falde med Ære. Gisle svarede, at vel var han saa gammel, at han egentlig burde holde sig borte fra alslags Fejde, men her var den rene Nødvendighed for Haanden; her gjaldt det før alle at vise sig som Mænd og staa Thord ærligen bi; den Eed, han havde svoret Kolbein, hindrede ham ikke i mindste Maade fra at optræde som hans Fiende; han skulde strax lade sine fire Sønner drage med Thord, og lovede derhos selv at opmuntre Almuen, hvor han kunde, til at tage Thords Parti. Thord takkede ham for hans Iver, men undrede sig noget over, at han ej selv vilde være med. Fra dette Møde paa Hage fortsatte Thord sin Rejse til Eyre i Arnarfjorden, hvor Steinunn Ravnsdatter boede med sine Sønner, og hvor ligeledes hendes Svigersøn Svarthøvde Dugfussøn for Tiden opholdt sig. Da han kom til Eyre, traf han ikke Svarthøvde og hendes ældste Søn Ravn hjemme, da de tilfældigviis vare dragne nord til et Bryllup i Dyrafjorden. Men han lod endnu samme Nat sende Bud til dem med den Anmodning, at de vilde møde ham paa Gaarden Sande, hvor Ravns Lejlænding Baard boede. De efterkom strax Anmodningen, og da Thord kom frem med sin Begjæring om at de vilde staa ham bi, svarede Svarthøvde øje-

  1. Sturlunga Saga VII. 1–3. Tidligere, i VI. 37, tales der om at den før nævnte Sverting paa Hvamm skal have ledsaget Thord til Sturla, og bestræbt sig ivrigt for at stifte Venskab mellem begge Fællerne, „hvilket ogsaa var saare let“.