de ej kunde enes, skulde Steinvar alene raade. Bønderne skulde ikke øve Fiendtligheder mod Thord, førend Gissur kom tilbage til Landet: da skulde Forliget uden videre være hævet, men kom Gissur ikke, skulde det fremdeles staa ved Magt. Herpaa gave Thord og Bønderne hinanden Haandsal. Thord forblev paa Breidabolstad, indtil Biskoppen og Steinvar afsagde Voldgifts-Kjendelsen. Dette skede paa Biskops-Tunga, hvor Thord til den Ende begav sig hen. Den lød paa, at alle de større Bønder i det hele District, der laa under Gissur Thorvaldssøn, skulde tilsammen udrede fem Hundreder, og alle de ringere, for saa vidt de betalte Thingfarekjøb (eller efter nyere Udtryksmaade „stode i Skattemandtallet)“, tilsammen tre Hundreder[1]. Derved fik Thord dog en Tærepenge for sig og sin Flok, og, hvad mere er, det anerkjendtes herved, at Retten var paa hans Side. Altsaa var der nu sluttet en foreløbig Separatfred eller Stilstand mellem Thord og Sønderlandets Bønder. Havde han end ikke faaet Tilhængere her, saa havde han dog vundet saa meget, at denne Deel af Landet indtil videre var neutral under Kampen mellem ham og Kolbein. Det var merkeligt nok, at han med sin ubetydelige Styrke kunde drive det dertil, men hans faste, krigerske Holdning, ja endog hans Heftighed synes at have indjaget Bønderne Respect[2].
Thord forlod nu Sønderlandet og begav sig tilbage til Borgarfjorden. Men imidlertid havde Kolbein ikke været ledig paa Nordlandet, men samlet store Skarer baade fra de østlige og vestlige Hereder i Fjerdingen, tilsammen 700 Mand. Hjalte Biskopssøn vilde, at man skulde drage den saakaldte Kjøl til Sønderlandet, men Kolbein beregnede rigtigt, at Thord nu allerede maatte være dragen vestover, og meente derfor at man gjorde rettest i at lægge Vejen over de vestlige Hejder, nemlig den saakaldte Tvidøgra (To-Døgers-Hejden)[3], hvorved de vilde komme lige
- ↑ Efter Beretningen „ser Alen for „Øren“ vilde dette udgjøre 160 Ører (Sølvspecier), eller efter de nuværende Værdiforhold omtrent svare til 1700 Spdlr.
- ↑ Sturlunga Saga, VII. 6–8.
- ↑ Uagtet „Dœgr“ nu ofte bruges i Betydningen „Døgn“ (24 Timer), er dog den rette, gamle Betydning ½ Døgn, eller 12 Timer: Tvidøgra betegner saaledes en Heid, som man brugte en Dag og en Nat til at overfare. En Levning af den gamle, urigtige Brug af Ordet er det, naar „Jevndøgn“ al Almuen kaldes „Jamdøger“, det vil sige et Døgn hvor hvert Døgr, Dagen og Natten, ere lige lange. „Jevndøgn“ er egentlig meningsløst. Den her omhandlede Held, Tvidøgra, ligger mellem Gnupsdalen, (saaledes kaldes den øverste Deel af den Dal, gjennem hvilken Midfjord-Aaen strømmer ned til Midfjorden, en Arm af Rutafjorden paa Nordlandet) og Hvitaa-Dalen, øverst i Borgarfjords- eller Tveraathings-Districtet. En af de øverste Gaarde i denne Dal er Gilsbakke.
