sig ej hindre, at Fredløshedsdommen afsagdes, men den opvakte almindelig Misfornøjelse; man fandt at Kolbein havde gjort alt for meget Væsen af en Ubetydelighed, og Thord selv og hans Venner kaldte denne „Sekt“ eller Domfældelse en „Flødesekt“, fordi det var notorisk, at de ikke havde nydt andet under deres Aften– og Natte-Ophold paa Tunga end hiin Fløde, som de forefandt, medens de derimod med største Samvittighedsfuldhed havde overholdt Kirkefreden, skjønt de vidste at Kirken var fuld af alskens gode Sager[1]. Saa vidt man kan skjønne, blev de fredløsdømte oven i Kjøbet satte i Ban af Biskoppen[2]. Kolbein, Hjalte og Orm Bjørnssøn rede umiddelbart fra Thinget med 700 Mand til Vesterlandet og Dalene ved Breidafjorden. Sturla Thordssøn var da just paa Sælingdalstunga[3]. Kolbein maa vel have fundet, at han allerede havde plejet for meget Venskab med Thord; .han sendte derfor en Deel Folk hen med den Befaling at tage ham af Dage. Sturla blev dog i Tide advaret og undkom til Saurbø, medens Kolbeins Mænd søgte efter ham overalt i Huset, saavel som i Kirken, med dragne Sverd, og ranede alt hvad de kunde faa fat paa. Siden drog Kolbein med hele Flokken til Saurbø, men Sturla var imidlertid kommen ud til Krosssuud, hvor han traf Dugfussønnerne med flere, og nu ikke længere vægrede sig ved at tage aabenlyst Parti for Thord, men lovede at fare sydefter og samle alle de Folk, han kunde faa fat paa. Men da Dugfussønnerne efter nogle ubetydelige Fegtninger med Kolbeins Mænd kom tilbage til Fagerø, der fremdeles var deres Standqvarteer, erfarede de til deres Ærgrelse, at Sturla den hele Tid havde siddet stille uden engang at gjøre mindste Forsøg paa at samle Folk. Saa stor Overvindelse kostede det den stille, fredeligt sindede Mand at kaste sig ind i en blodig Fejde, skjønt han dog nu endog havde et Attentat mod sit eget Liv at hevne. Efter hans Raad blev der sendt skyndsomt Bud efter Thord, der imidlertid havde samlet indtil 30 Skibe, med hvilke han laa paa Vagt yderst ved de nordvestlige Fjorde for at passe paa Brodde Thorleifssøn, der allerede havde viist sig med 8 Skibe i Isafjorden. Thord havde i Førstningen tænkt paa at angribe ham, men da Telt Styrmessøn forestillede ham, at Broddes Mandskab, der mestendeels bestod af Fiskerfolk og Arbejdsmænd, ikke vilde gjøre synderlig Skade, saa at man ej burde ense dem, foretrak han at drage sydover til Breidafjorden, hvor Mængden af hans Venner befandt sig. Det viste sig ogsaa, at Telt havde Ret, og at Brodde ikke var synderlig farlig; thi efter kort Tids Forløb sejlede han
Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/262
Denne siden er korrekturlest
248
Haakon Haakonssøn.
