at udholde en lagvarig Krigstilstand for hans Skyld paa Prøve: de merkelige Skridt, han nu foretog sig, og som vi her ville berette, give alle tre Gjetninger Rum. I Løbet af Vintren – det maa enten have været strax før eller strax efter Juul – stevnede han alle de fornemste Bønder paa Nordlandet sammen til et Møde paa Geldingaholt, og holdt en lang Tale for dem, hvori han gjennemgik den hele Fejde mellem ham og Thord lige fra dens Oprindelse, og opregnede hvor mange Mænd der paa begge Sider vare faldne, samt endelig tilbød sig, for at skaffe dem Fred, at forlade Landet, overlade Thord hele sit Herredømme, og paa den Maade gjøre ham Fyldest for hans Faders og Broders Drab; de vilde saaledes nu faa Thord og hans Naade at holde sig til. Men herom vilde de intet bore, deels, som de sagde, fordi de ikke ønskede at tjene nogen anden end Kolbein, saa længe han levede, deels og fordi de frygtede for at Thord vilde tage alt for haard Straf over dem for hvad de havde forbrudt imod ham. Siden de altsaa ikke vilde gaa ind paa dette Forslag, sagde Kolbein, maatte de da finde sig i at ligge ude i bevæbnede Flokke hele den øvrige Deel af Vintren, for at forsvare Passerne til Skagafjorden, Vatnsdalen og Videdalen, samt tillige være rede til, paa første Vink om Thords Nærmelse at møde frem Mand af Gaarde til fuld Almenning. Hertil erklærede de sig villige, hvor byrdefuldt det end maatte falde dem. Imidlertid viste Kolbein sig for saa vidt endnu fredeligt sindet, som han anmodede den før omtalte Thorstein Hjaltessøn om at drage til Thord paa hans Vegne for at foreslaa en Stilstand indtil næste Thing. Thorstein erklærede sig villig til at fare, hvis han fik en brav Mand med sig, og da Kolbein overlod ham selv Valget, valgte han den norske Skibsfører Eyvind Bratt, der denne Vinter opholdt sig paa Island[1]. Før Afrejsen havde Thorstein og Eyvind en Samtale med Kolbein, for at faa vide, hvad Vilkaar de kunde byde Thord, og Thorstein bad ham endelig for Guds Skyld byde saadanne Vilkaar, at Thord kunde være bekjendt at modtage dem. Kolbein sagde da, at de kunde hode billigt Forlig. Men ved „billigt Forlig“, indvendte Thorstein, kunde Thord umuligt forstaa andet end at han skulde faa sine Ejendomme igjen. Paa dem bilde Kolbein dog ej give Slip uden efter Lov og Dom; han havde faaet dem med Lov og Ret, sagde han. Videre Besked fik Thorstein og Eyvind ikke, førend de rede bort, men Kolbein blev i Følge med dem til Jøkulsaa, og ved Afskeden spurgte Thorstein ham, om han ikke vilde tillade at man gjorde Thord noget gunstigere Tilbud, dersom det skulde vise sig, at han alle-
- ↑ Eyvind nævnes allerede oftere i det Foregaaende som tilstedeværende paa Island og deeltagende i Begivenhederne; se ovenfor III. S. 1000.
