lideligste Tilhængere, som Dugfussønnerne, Ravn, Baard paa Sande, Nikolas Oddssøn o. fl; paa hvert Fartøj satte Thord desuden et Par af sine Hjemmefolk, som han kunde stole paa. Sturla Thordssøn overdrog han at forsvare Herederne i hans Fraværelse, for det Tilfælde at Nordlændingerne imidlertid skulde gjøre noget Angreb. Han styrede derpaa med sin lille Flaade nord over Isafjordsdybet til de ubeboede Hornstrande, Vestfjerdingens nordligste Punkt[1], hvor de laa vejrfaste halvtredie Dag uden at kunne faa de nødvendige Levnetsmidler; derfra roede de sig møjsommeligt frem til Trekyllesvik, hvor de ankom Onsdagen den 22de Juni, og hvor Nøden tvang dem til at fange og slagte en heel Deel Kvæg fra Græsgangene der i Nærheden. St. Hansdag kaldte han sine Mænd sammen til et Møde ude ved Trekyllesø[2]; her kom en vis Asgrim Bergthorssøn fra Steingrimsfjorden til ham og sagde, at Kolbein ligeledes samlede en Flaade og desuden agtede at sende en Skare vester over Land. Men Thord sagde at dette maatte være et løst og ugrundet Rygte, i alle Fald vilde Kolbein neppe kunne udruste større eller bedre Søstyrke end den, han forrige Sommer havde sendt til Isafjorden. Thord havde vel heller ikke den bedste Tro til Asgrim, der tidligere paa hans Opfordring havde vægret sig ved at gribe til Vaaben for ham. Da Asgrim havde forladt dem, holdt Thord en lang Opmuntringstale for sine Folk, hvori han mindede dem om hvad de havde at hevne, bad dem at bruge sig som de bedst kunde, og indskærpede dem, ikke at sprede sig ad, men stedse at lægge alle sammen ind til een Havn, hvor man da samlede skulde gjøre Landgang og øve Herverk. Vel vare de endnu ikke saa mandsterke, men naar de først kom til Eyjafjorden, tvivlede han ikke paa at de vilde faa Forsterkning. Man forsynede nu Skibene med det nødvendige Forraad af Haandstene, og fortsatte derpaa Sejladsen øster over Floen.
Asgrim havde dog sagt alt for sandt. Thi Kolbein, der synes at være bleven tidligt underrettet om Thords Forehavende, samlede alle de
- ↑ Hornstrandene have sit Navn efter Forbjerget Horn, af fremmede Søfarende sædvanligviis kaldet Cap Nord.
- ↑ Trekyllesvik og Trekylles-Ø ligger paa Østsiden af den store mod Nordvest udgaaende Halvø, der dannes af Breidafjorden med dens indre Partier, Krossfjord og Gilsfjord, i Vest, og Floen i Øst. Paa den østlige Side af Floen, omtrent lige overfor Trekyllesvik, er Halvøen og Nesset Skage, paa hvis østlige Side Skagafjorden gaar ind. Det Parti af Floen, eller den store Bugt mellem Skage og Trekyllesvik, kaldes i sin vestligere Deel Strandafloen, efter „Stranderne“, der er Navnet paa det hele Strøg fra Horn til Steingrimsfjorden. Længer østligt kaldes den Hunafloen, efter Hunafjorden, som baade er den største, yderste og østligste af de tre Fjorde, Bugten i sin inderste Deel danner, nemlig Hunafjord, Midfjord og Rutafjord.
