unn paa Dødslejet havde bedet om, at de fra nu af troligen vilde holde Venskab og godt Svogerskab med hinanden, hvorhos han med mange fagre Ord bad Sæmund at tage noget Hensyn til den Fodermangel, som dette Foraar herskede i Egnen, og ikke ride med før stort Følge om til sine Thingmænd. Uagtet Sæmund tidligere havde troet at merke Uraad med Hensyn til Agmunds Sindelag, havde dog Abbed Brand, der selv var ført bag Lyset af Agmunds tilsyneladende Oprigtighed, beroliget ham saaledes, at han nu ikke nærede Skygge af Mistanke, og saaledes med Lethed overlistedes af Agmund, der Fjortendedags-Dagen efter Steinunns Død[1] lagde sig i Baghold for ham, tog ham til Fange med hans attenaarige Broder Gudmund og et Par andre Mænd, og lod begge Brødrene strax halshugge[2],. Dette vakte almindelig Forbitrelse, især for Gudmunds Skyld, der var meget afholdt og Eyjulf Thorsteinssøn, Ravn Oddssøn, Sturla Thordssøn og Thorleif i Garde havde i den Anledning et Mode, hvorved fornemmelig Eyjulf og Ravn, Sæmunds Svogre, beklagede det skede, og raadsloge øm, hvorledes man skulde faa det hevnet, uden dog at bestemme sig til noget større Foretagende i Fællesskab, førend det havde viist sig, at Thord ikke selv kom hjem. De vedtoge imidlertid, og lovede hinanden gjensidigt, at forsvare de Herskaber, de forvaltede, imod Gissur, om han skulde komme hjem, og hvilken som helst anden. Alligevel troede de at bemerke, at Thorleif i Garde ikke viste nogen synderlig Iver; de fik ogsaa senere et Slags Bekræftelse derpaa ved et Brev, som indløb fra ham til Eyjulf, just som denne havde et stort Gjestebud hos sig; han meldte der, at det neppe kunde nytte at angribe Agmund, da han boede saa nær Kirken, at han naar som helst med Lethed kunde søge sin Tilflugt i den. Paa Thinget samme Sommer var det lykkets Odd Thorarinssøn, en af Agmunds Venner og Brodersøn af Abbed Brand, at faa Rane Kodraanssøn, Befalingsmanden i Eyjafjord, dømt fredløs Skogarmand for hans Brutalitet ved Overfaldet paa Philip Sæmundssøn, og det tragtet Eyjulf Thorsteinssøn var tilstede paa Thinget med 720 Mand: han har altsaa enten ikke turdet, eller ikke villet tage sig af den voldsomme Rane. Gissur Thorvaldssøns ældste Søn Hall havde nu ogsaa naaet Ynglingsalderen, og viste hvad man kunde vente sig af ham, i det han lod en af
- ↑ Steinunn døde, ifølge Sturlunga Saga VII. 56, Løverdag før Paaske (30te Marts), Ormssønnerne bleve dræbte Løverdag efter Paaske (13de April). Til denne Dag henføres og deres Drab i et Nekrologium.
- ↑ Sturlunga Saga VII. 56, 57. Beskrivelsen over Ormssønnernes Drab er særdeles omstændelig og rørende, og maa ganske vist være nedskreven efter et Øjevidnes Beretning.
